Pigerne fra Herning Rideklub var uovervindelige

03-10-2021 12:48

Den store i finale i danmarksturneringen Dressurens Venner Cup løb i formiddag af stablen i Solrød Rideklub, hvor gårsdagens seks bedste klubhold i dag satte alle sejl mod sejr. Holdet fra Herning Rideklub, der består af fire piger fra samme stald, kom, så og sejrede

Copyright Ridehesten.com
Finaleholdene ved Dressurens Venner Cup 2021. Foto: Ridehesten.com/Maria Lerche Mortensen.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Danmarksturneringen i dressur for klubhold, Dressurens Venner Cup, er sponsoreret af Dressurens Venner i samarbejde med Ingdam's. I denne weekend har Solrød Rideklubs C-stævne dannet rammen om dette års finale af Dressurens Venner Cup, hvor 18 hold fra 16 forskellige klubber har været til start. I dag har de seks bedste klubhold dystet om vindertitlen i den endelige finale, hvor to ryttere fra hvert hold rider LA-2, og to rider LA-5.

Herning Rideklub hold bestående af de fire ryttere, Belinda Elmholt Jeppesen, Ellen Bruun, Line Frahm Pedersen og Mia Lee, vandt konkurrencen i går, og i dag viste de, at de var i stand til at holde den høje standard. De kan nu kalde sig vindere af Dressurens Venner Cup 2021.

Copyright Ridehesten.com
Holdet fra Herning Rideklub blev årets vinder af Dressurens Venner Cup. Foto: Ridehesten.com/Maria Lerche Mortensen.

Ekvipagerne fra Herning Rideklub har igen gjort det super godt i dag; hvor Belinda Elmholt Jeppesen med Ladavion B e. Apache/ San Remo har redet til 72,816% i LA-2 (i går 73,218%), og Ellen Bruun med Golden Eye YL e. Grey Flanell/ Blue Hors Don Romantic har i LA-2 opnået 72,471% (i går 72,816%). I LA-5 har Line Frahm Pedersen med Langagers Queen of Quality e. Quaterback/ Lauritius (opdr. Charlotte Friberg) redet til 70,944% (i går 73,055%), mens Mia Lee med Jack Sparrow M e. Dundee M/ Ronaldo i dag har opnået 75,111% (i går 71,500%).

De fire rytter fra Herning Rideklubs hold har et særligt tæt forhold, idet de alle har deres daglige gang i Stald Magic ved Ikast.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Mia ejer Stald Magic, hvor Belinda er en del af trænerteamet, og Line og jeg får undervisning af Belinda, fortæller Ellen. – Så vi er ikke specielt sammensat til lejligheden, men har virkelig en daglig relation, de tre af hestene tilhører faktisk Stald Magic og er forholdsvis unge og ret urutinerede heste, men de har bare været super cool og har præsteret stabilt. Det er virkelig fedt at have en turnering som Dressurens Venner Cup, og hele stævnet har virkelig været hyggeligt og med et godt fællesskab. Vi har lejet et sommerhus for weekenden, så vi har også haft det rigtigt sjovt.

Copyright Ridehesten.com
Mia Lee og Jack Sparrow M, der i dag leverede holdets bedste præstation med 75,111%. Foto: Ridehesten.com/Maria Lerche Mortensen.

Det samlede finaleresulat blev:

  1. Herning Rideklub – 439.487
  2. Ertebjerggaard Sports Rideklub – 417,480
  3. Glamsbjerg Rideklub – 415,460
  4. Riisgaard Sportsrideklub – 414,619
  5. Vældgård Sportsrideklub – 397.476
  6. Heslegård Sportsrideklub – 393.221

 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner