Landsstævne med DRF Spring Cup

02-11-2007 10:48

Maja Golles

På søndag den 4. november er Herning Rideklub vært for finalen af DRF Spring Cup med deltagelse af de bedste danske springryttere anført af Tina og Charlotte Lund. Herning Rideklub afholder 2.-4. nov. landsstævne i springning og i weekenden efter i dressur.

DRF Spring Cup er en turnering for Danmarks bedste springryttere. Turneringen har kørt over 7 kvalifikationsstævner, hvoraf de 4 bedste resultater er pointgivene for rytterne. Danmarksmesteren Tina Lund fører turneringen inden finalerunden med søsteren Charlotte Lund, Hans Ley og Emilie Martinsen på de efterfølgende pladser. Der er den nette sum af kr. 33.000,- til den samlede vinder af DRF’s Sring Cup og kr. 10.000,- til vinderen af finaleklassen. Den samlede præmiesum for DRF Spring Cup er kr. 100.000,- Kilde: Dansk Ride Forbund

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner