Nanna Nørgaard
Dagens første klasse der blev afviklet var Magic Cup PRM for kat. 1 ponyer. Flere af ekvipagerne dansede sig elegant igennem programmet og det betød at vinderen kunne slutte på hele 69.149%, som blev indtaget af Louise Fauerholm på Vegelin's Goya. Ind på anden pladsen med kun få point fra første pladsen blev detJosefine Tiedemann Hansen på Darling Deluxe med 69.024%.
Ligledes blev der afviklet Magic Cup PRM for kat. 2 og her kunne både EM, NM og DM deltager Sara Aagaard Hyrm på FB Gangster sikre sig sejren med hele 70.528% efterfulgt af Caroline Danneskiold Lassen på Golden Starlight med 68.374%. Caroline B N Mogensen indtog tredje pladsen med 67.683% på ponyen Magic Design.
3'er ponyerne fik også muligheden for at indtage den store hal i Herning Rideklub, der op til stævnet har fået tilbygget nyt opvarmet rum, således at tilskuer nu fremover kan opleve god ridning uden at fryse. LA3 fo kat. 3 blev vundet af Amalie Smila Thomasen på ponyen Thers Hey Harlekin med 69.667%
I morgen søndag vil der blive afviklet Magic Cup Kür finaler for henholdsvis kat. 1- og 2'er ponyer
Se alle billeder fra lørdag i starten af næste uge