Hverdagen har været mere besværlig fordi alle pensionærer har skulle booke sig ind på tidsskemaer tre dage frem for at koordinere antallet af mennesker på gården. Derfor betyder det meget når folk tilbyder hjælp, for eksempel bruger pensionæren Christina en halv time på rengøring af alle fælles områder hver dag. Jeg tror det er første og sidste gang at trillebørene er blevet sprittet af, fortæller Lisbet. Foto: Privat

På Jonstrupgårdens Rideskole har man oplevet de seneste uger som en særdeles udfordrende tid, hvor Kim Lund og Lisbet Seierskilde har skulle træffe beslutninger og vise ansvar.

– Det har været særdeles udfordrende. Mest af alt fordi man som leder skal træffe en række beslutninger om, hvordan man bedst muligt agerer ansvarligt. Det var især svært i starten fordi situationen udviklede sig fra at folk mente "herregud det er jo bare en influenza" til, at alvoren pludselig gik op for alle efter rædselsbilleder fra Kina og Italien, fortæller Lisbet og fortsætter:

– De første besltuninger var nemme. Vi måtte lukke ridefysioterapien, fordi vi har meget tæt kontakt med rytterne når de liftes og enkelte har også en bagrytter. Derudover befinder nogle af patienterne sig i risikogruppen. Derudover lukkede vi kæphest, hvilket også var nemt at tage stilling til, da børnene leget tæt og har med fælles stafetredskaber at gøre.

Det var væsentligt hårdere at træffe beslutninger i forhold til rideskolen fortæller Kim og Lisbet. Først valgte de, at man maksimalt måtte have en pårørende pr. rytter, da forsamlinger på mere end 100 mennesker blev forbudt. Dette tiltag var kun aktuelt meget kort tid, da forsamlinger på over 10 hurtigt blev forbudt og derfor var det eneste der gav mening for Jonstrupgården at lukke rideskolen ned.

– Løsningen er i skrivende stund, at rideskolehestene holder fri. Heldigvis går de på meget store folde bag ved vores skov, og de får derfor en del motion ved at gå på fold. Endvidere har vi skåret lidt ned på kraftfoderet og sat dem op i stråfoder og vådfoder, for at undgå kolik. Vi har valgt også at lukke ned for partsryttere. Det er fordi det er svært at koordinere de maksimalt 10 personer ad gangen, da vi har 35 pensionærer og så vurderede jeg også, at det sikkerhedsmæssigt ikke er forsvarligt. Dette er fordi vores rideskoleheste typisk kun har part på 1-2 dage om ugen, og med ingen ridning de andre dage og udelukkende udendørsfaciliteter til rådighed, vil rideturene hurtigt kunne blive lidt for "spændende", forklarer Lisbet.

På Jonstrupgården spænder de bredt i forhold til de mennesker der har tilknytning til klubben. Der er alt fra motionsryttere til internationale konkurrenceryttere, og Lisbet fortæller, at de har oplevet god opbakning fra alle.

– Alle har været søde til at bakke op om de nye tiltag og det har gjort det nemmere at navigere i. Nogle af de ting vi har indført er ekstra rengøring af alle fællesområder. Jeg tror det er første gang vores trillebører er blevet afsprittet, det trak vi lidt på smilebåndet af, fortæller hun og fortsætter:

– Derudover har vi indført tidsintervaller hver dag, så kan pensionærerne booke sig ind på tiderne tre dage i forvejen på en fysisk opslagstavle. Voksne henvises til at komme alene, og børnene må maksimalt have en ledsager med. Vi har et fællesområde til opsadling, hvor kun hver anden opbinding er til rådighed, resten sadler op og af i boksen. Endvidere har vi fordelt halvtimeundervisningen over dagen, så vi på den måde får glattet trafikniveauet ud.

Al holdundervisning er lukket ned, men vi underviser stadig enetimer udendørs. For mit vedkommende gør jeg alt for ikke at blive syg, da jeg er højgravid. Derfor er jeg pakket godt ind og har mulighed for at gå ind i et opvarmet dommerhus på de meget kolde dage, fortæller Lisbet. Foto: Privat

Eneundervisning fortsætter
Selvom mange af de daglige aktiviteter er lukket ned, så fortsætter Lisbet, hendes mor Susanne og berider Anne Ullegaard med at give enetimer, men udelukkeden udendørs.

– Det har givet lidt personlige udfordringer hos mig selv, da jeg har termin om ti dage, og derfor ikke må blive syg, hverken med Corona eller en anden influenza. Løsningen er blevet en dommervogn med varme i. Så når det er dårligt vejr har jeg mulighed for at gå derind mens jeg underviser og dermed ikke blive syg, fortæller Lisbet og fortsætter:

– I forhold til at holde motivationen oppe og ikke mindst udvikle rytterne, har vi udnyttet stævnepausen til at kunne eksperimentere mere i træningen og derigennem rykke ekvipagerne uden at blive afbrudt af stævner. Derudover laver vi programtræning og flere har fået designet nye Kür-programmer, som ellers først var planlagt til at skulle laves i juni. Hestene og rytterne har nydt at træne ude i det gode vejr, og vi har rig mulighed for at ride i terrænet, da vi har 90 hektar skov vi kan ride i. Og så har vi to gode udendørsbaner, selvom det selvfølgelig ville være rart at være indendørs på de kolde dage.

– Vi er priviligerede at have dygtige medarbejdere som bakker op i en svær situation. Nogle dage har vi dog måtte skabe lidt alternative løsninger, som for eksempel i dag, hvor staldmester Tanja har haft sin datter med i stalden. Foto: Privat

Personalet bakker op
På Jonstrupgården består staldpersonalet af en staldmester, som er fuldtidsansat, samt tre aften/weekendvagter, som alle har været tilknyttet i mange år.

– Alle har bakket fantastisk godt op, så alle rutiner er blevet bibeholdt som normalt. Kim arbejder til hverdag som pilot, så han "bliver på jorden" i denne periode, da al flytrafik stort set er gået i stå. Det betyder også, at Kim har haft mere tid til at hjælpe i stalden og med alle gøremålene på gården. Det har også gjort det nemmere at komme igennem denne tid, som har krævet ekstra koordination og planlægning. Vores staldmester Tanja har enkelte dage haft sin datter med, men her har Kim eller en af vores pensionærer kunne træde til og hjælpe med de opgaver, som for eksempel udlukning, som ikke ville være forsvarligt for Tanja, når datteren er med. 

– Alt i alt er det en svær og udfordrende tid, men også en tid, hvor vi endnu engang har lært at sætte pris på vores store kundekreds, deres opbakning og samarbejde, slutter Lisbet.