Peter Flarup: Pigerne har været super gode

15-08-2021 12:28

Trine Askjær-Jørgensen

Petrea Fredskov Christensen blev bedste dansker til EM i military for ponyer. Hun og Gedsagergaards Roberto blev samlet nr. 16. Læs Peter Flarups vurdering af stævnet i Polen, og hvordan de fire danske piger klarede sig

Copyright Ridehesten.com
Petrea Fredskov Christensen og Gedsagergaards Roberto. Foto: Ridehesten.com/Maria Lerche Mortensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Petrea Fredskov Christensen blev bedste dansker til EM i military for ponyer. Hun og Gedsagergaards Roberto blev samlet nt. 16. Maiken Meglby Iversen og Hesteklewa Melanie blev samlet nr. 23.

Emilie Nielsen måtte desværre udgå, da hendes pony, Odden's Replay, ikke gik igennem vettjek i går.

Siw Kaas var virkelig uheldig i terrænet i går, hvor hun desværre faldt af sin pony Hesteklewa Be My Best Smokey. Siw lå ellers godt placeret i konkurrencen tidligere på ugen, hvor hun var bedste dansker i dressurdelen, og Peter Flarup fortæller, at de da også havde satset på, at hun skulle have en individuel medalje i Polen.

De to rytteres frafald betød desværre, at Danmark ikke kunne stille med et hold længere.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Landstræner i military, Peter Flarup, fortæller:

– Det var virkelig tæt på, at det lykkedes hernede, men det gjorde det desværre ikke, og sådan er det bare nogle gange. Det var bare sort uheld, at Siw faldt af i går.

– Vi mangler rutine og har ikke haft hold med så mange, men pigerne har været super gode, og de to ryttere, der nåede mållinjen i dag har klaret det sindssygt godt.

Nu ser rytterne og landstræneren frem mod næste store stævne, som er nordisk mesterskab.

Se resultatet her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner