EM pony military: Siw Kaas bedste dansker i dressuren

13-08-2021 13:13

Trine Askjær-Jørgensen

I denne uge afvikles der EM for ponyer i Strzegom i Polen i både dressur, spring og military, og i dag har military-rytterne netop afsluttet dressurdelen

Copyright Ridehesten.com
Siw Kaas og Hesteklewa Be My Best Smokey. Foto: Ridehesten.com/Maria Lerche Mortensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Military til EM for ponyer i Polen løber over 4 dage. I går første dag og i dag er hele dressuren så blevet afgjort, da de resterende ryttere netop har været til start.

I den første dressur i går, torsdag, var to danske ponyryttere til start, nemlig Majken Meglby Iversen på Hesteklewa Melanie som fik 32,5 strafpoint og Emilie Nielsen på Odden's Replay som fik 39,3 strafpoint. Intet var dog afgjort endnu, da den anden halvdel af ryttere stadig manglede at ride dressur.

I dag var Petrea Fredskov Christensen så til start på ponyen Gedsagergaards Roberto, og tilsammen fik de 30,7 strafpoint, mens Siw Kaas på Hesteklewa Be My Best Smokey blev bedste dansker på en tiendeplads med 29,5 strafpoint.

Bedste rytter i dressuren blev franske Mae Rinaldi på ponyen Boston du Verdon med 23,2 strafpoint, skarpt efterfulgt af tyske Merle Hoffmann og franske Mathieu Cuomo.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Se resultatet af hele dressuren her.

Placeringerne i dressur giver selvfølgelig lidt indblik, men det er først på søndag, vi rigtigt bliver klogere på resultatet, da military jo rides over mange dage og udover dressuren har både terræn- og ridebanespringning, hvor alt kan ske, og nogle ryttere og heste har deres forcer.

Det bliver spændende at følge med og se, hvordan det går de fire danske piger. I morgen afvikles terrændelen og på søndag står den på ridebanespringning. Følg med i alle EM pony-disciplinerne her.

 

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen