Sydjysk Mesterskab i springning for hest

08-06-2014 19:05

Maria Schacht

Grindsted Rideklub afholder denne weekend c-stævne i springning med bl.a. Sydjysk Mesterskab i dag for både Junior, Young Rider, Senior, samt pony i morgen

Selvom dagen startede en smule våd i Grindsted Rideklub, så havde solen og varmen så rigeligt overtaget magten, da det blev tid for finaleklasserne ved Sydjysk Mesterskab i springning for hestene. 

 

Junior-rytterne startede ud, og med et samlet resultat på nul fejl efter de to første hovedrunder, blev det Josefine Kisaya Newlands på Carnival Lox og Cathrine Møller på Spirit. Sejren gik til Josefine og Carnival Lox. Andenpladsen gik således til Cathrine på Spirit, mens tredjepladsen gik til Line Eghoff på Hearty V. H.

 

I Young Rider finalen var tiderne ekstremt tætte hos de tre ryttere i omspringningen, men kun en ekvipage klarede banen uden fejl, nemlig Nanna Josephine Grovn på AB’s Classic Lane, der altså sluttede med nul fejl og en tid på 37 sekunder. Andenpladsen gik til Rina Marie Petersen på Højagergårds Plasibo, der sluttede med fire fejl og en tid på 37,13 sekunder. Tredjepladsen gik til Charlotte Matz på Liva Enemærke, der egentlig havde den hurtigste tid på 35,46 sekunder, men desværre fik 16 fejl. 

 

Hos seniorrytterne var kun én ekvipage fejlfri i begge hovedrunder, og der var derfor ikke brug for en omspringning. Sydjysk mester blev Sabine Korfitz Christensen på Colina. Andenpladsen gik til Janni Ridder på Sally, mens trejdepladsen gik til Mette Meyer Jensen på Efendi. 

 

I morgen er det så ponyernes tur til at finde ud af, hvem der løber af med mesterskabstitlerne. 

Husk at se billeder fra stævnet her på siden i næste uge!

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner