Annika Knudsen Lorentsen
Den velspringende røde Selle Francais-hingst Quabri de L'Isle e. Kannan/ Socrate de Chivre er blevet pensioneret fra sporten efter en særdeles succesfuld karriere.
Med brasilianske Pedro Veniss har hingsten opnået et utal af topresultater, og sammen har ekvipagen deltaget ved OL i Tokyo i år, ved OL i Rio i 2016, ved VM i 2018 og ved VM i 2014.
Foruden disse store mesterskaber, er det blevet til topplaceringer i mange store klasser, såvel som deltagelse i flere Nations Cup-finaler. I forbindelse med det store internationale stævne i Geneve i weekenden blev hingsten officielt pensioneret og på sin Instagram skriver Veniss følgende:
– En sjæl som din, vil aldrig blive glemt. Din konkurrencesang er måske slut, men din melodi spiller altid videre.
Hingsten er de senere år blevet far til rigtig mange afkom, som det bliver spændende at følge i sporten i fremtiden.