Nina Marie Villadsen
Tilbage i foråret 2011 tog familien Schou i Sommersted ved Kolding et helt nyt staldbyggeri i brug – en kombineret stald og ridehal, der danner rammen om stedets konkurrenceheste. Og det har vist sig at være en glimrende løsning.
Christian er 25 år, Andreas 26, og de har ikke været i tvivl om, at det er heste og springsporten der skulle være deres fremtid. De har henholdsvis en handelseksamen og studentereksamen, og familien Schou driver en vidt forgrenet virksomhed, men… – Far (Jørgen Schou, red.) kunne godt fornemme, at det ikke var den virksomhed, vi ville, så han har hjulpet os godt på vej med vores forretning, forklarer Andreas.
Magasinet Ridehesten har været på besøg på ridecenteret, der danner rammen om brødrene Christian og Andreas Schous kombinerede salgs- og konkurrencecenter med hingstestation opbygget i 2009.
I stalden er der plads til 24 heste med opsadlingspladser, vandspiltov samt to solarier. Stalden rummer også flere lagerrum med plads til de sadelskabe, der nærmest hver uge bliver pakket og taget med til ridestævner i ind- og udland.
Fra stalden er der direkte adgang til en dejlig lys ridehal med et banemål på 25 x 60 m. Hele bygningen ligner et ”T” og oven på en del af stalden er der bygget rytterstue, køkken/bar, mødelokale og kontorer.
Læs meget mere i magasinet Ridehestens septembernummer.