Overlegen sejr til Anna og Donnperignon

21-01-2012 22:48
Dagens Grand Prix i Hjallerup Rideklub bød på flere spændende ekvipager og klassen levede til fulde op til forventningerne om ridning på højeste niveau
Copyright Ridehesten.com
Anna Kasprzak og Donnperignon. (Arkivfoto: Ridehesten.com)

Grand Prix'en i Hjallerup Rideklub var ventet med spænding og flere rigtigt interessante ekvipager kæmpede om topplaceringerne. Anna Kasprzak og tophesten Donnperignon e. Donnerhall/Mozart II indfriede alle forventninger, da de overlegent vandt klassen med flotte 75,390% - en sejr der lover godt for fremtiden. Andenpladsen gik til en anden spændt ventet ekvipage, nemlig Andreas Helgstrand på Polka Hit Nexen e. Sandro Hit/Temple Wind xx (opdr. Hans Jul Andersen) med 70,780%, mens tredjepladsen gik til Maria Anita Andersen og Loxana e. Diamond Hit/Argentinus med 69,078%. De øvrige placerede blev Andreas Helgstrand på Lætare e. Lord Loxley/Lancer II på fjerdepladsen med 68,582%, Kristoffer Mejlhede på Kildevangs Mignon e. Michellino/Filon D'Or (opdr. Merete Kofoed) på femtepladsen med 67,021% og Pernille Ørum og Overgaard's Lawell e. Weltjunge/May Sherif (opdr. Tove og Ove Møller Nørgaard) på sjettepladsen med 66,667%. Se flere resultater fra stævnet i Hjallerup Rideklub via linket til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner