Første dressurklasse i Hagen med dansk sejr

20-04-2016 15:34

Horses and Dreams meets Denmark er titlen på det internationale stævne i Hagen. Ved stævnets første dressurklasse i dag blev verden i høj grad præsenteret for dansk dressur, da Blue Hors-berider Allan Grøn og DV-hesten Zick Flower fik dannebrog til tops

I FEI Prix St. Georges ved Horses and Dreams-stævnet i Hagen var fem danske ryttere til start i et felt på 28 ryttere. Sejren gik til Allan U. Grøn og den 8-årige DV-hest Zick Flower e. Blue Hors Zack/ Blue Hors Romanov, der også fik dannebrog til tops ved UVM i Verden sidste år. I dag opnåede ekvipagen 72,605%.

Endnu en af de danske ekvipager kunne blande sig i placeringer, og det var endnu en Blue Hors-rytter, nemlig berider Daniel Bachmann Andersen og den 8-årige avlshingst Blue Hors Don Olymbrio e. Jazz/Ferro, der med 71,921% besatte femtepladsen.

Se stævnets resultater HER.

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen