Straight Horse Ascenzione igen placeret i lilletur

06-06-2020 17:28

Sølvmedaljehoppen Straight Horse Ascenzione, der er helsøster til verdenskendte Sezuan, var igen i dag med i placeringerne i lilletursklassen ved Horses & Dreams i tyske Hagen i dag

Copyright Ridehesten.com
Straight Horse Ascenzione og Helen Langehanenberg ved UVM i Verden. Foto: Ridehesten.com/Kristine Uls'ø Olsen.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Tyske Helen Langehanenberg har stor succes med sine lilletursheste ved  Horses & Dreams-stævnet i Hagen. Rytteren har vundet klasen med 76,545% på hesten Frank Sinatra e. Fidertanz/Louis Lebon og blev også nr. 5 i klassen med den danske sølvmedaljehoppe, Straight Horse Ascenzione e. Blue Hors Zack/ Blue Hors Don Schufro  (opdr. Mogens Pedersen, Straight Horse), der i dag opnåede 71,707% i denne St. Georges.

Klassens resultat.

Nyheden fortsætter efter annoncen

I går fik ekvipagen en særdeles flot start på stævnet  med 74,342 % i Prix St. Georges. Den 7-årige hoppe, der er helsøster til bl.a.  den tredobbelte UVM-vinder, fløjhingst og materialprøvevinder, Sezaun, samt årets hoppe i 2016, Straight Hors Sezuanna, har også haft stor succes ved UVM, hvor hun som 5-års blev nr. 8 med Victoria E. Vallentin og som 6-års blev nr. 5 med Helen Langehanenberg.

På Hestedata.dk har Straight Horse Ascenzione registreret fire afkom, heriblandt den avlsgodkendte 3-års hingst Straight Horse Ramses e. Revolution samt en 2-års hoppe efter Frankling samt to 1-års hingste efter Straight Horse Sir Romance og Sir Donnerhall I.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner