Sandra Kaiser
Den britiske top dressurdommer Stephen Clarke er blevet udvalgt til at være formand for dressurdommer komiteen ved OL i London 2012 Udnævnelsen fandt sted på det seneste FEI møde i Schweiz. -Jeg føler mig dybt beæret over at have fået tildelt denne udnævnelse af FEI. Selvfølgelig kommer det med et enormt ansvar, som der ikke skal tages let på. Efter at havde været medlem af dommerpanelet i Athen, den oprindelige by for OL, er det virkelig en drøm igen at blive inviteret til at dømme i London, fortæller Stephen Clarke. Stephen Clarke er formand for de britiske dressurdommere, og har igennem 70erne og 80erne redet international dressur, hvor han opnåede 5 nationale titler undervejs. Da han satte konkurrencestøvlerne på hylden, vendte han sit fokus på uddannelse og dommer bedømmelse. Han rejser nu verden rundt og dømmer i større konkurrencer og mesterskaber, samtidig med at han holder trænings clinics i både ridning og bedømmelse. Som FEI 5* dommer har Stephen Clarke dømt ved fem World Cup finaler, tre Europæiske mesterskaber, tre World Equestrian Games, samt Ol i Athen. Han er derudover blevet udnævnt til Ven af The British Horse Soceity og har i 2010 fået en Queens Award for ridning. -Jeg var mindst lige så begejstret som alle andre, da det for et par år siden blev annonceret, at London havde vundet buddet om at blive vært for OL i 2012. At tænke på nu, at jeg får lov til at blive en del af den store event er hensides spændende!, fortæller en glad Stephen Clarke. -Resten af dommerpanelet er ikke blevet annonceret endnu, men de vil uden tvivl blive udvalgt blandt de bedste i verden. Jeg ser frem til at arbejde med dem på dette hæderkronede arrangement, hvor vi vil gøre vores yderste for at sikre et fair resultat for hver enkelt rytter, som deltager i legene, udtaler Stephen Clarke om resten af dommerpanelet. Administrerende direktør for British Dressage Amanda Bond sagde, at udnævnelsen ikke blot var en stor ære for Stephen Clarke, men for hele landet og det cementerede Storbritanniens position i det internationale dressur samfund. –Stephen’s bidrag til sporten er blevet monumental – fra hans indflydelse i moderniseringen af hvordan vores dommere arbejder, til hans stadige tilskyndelse til at forbedre standarter og fairness. Han har virkelig hjulpet sporten til fremskridt. Dette er blot en belønning for ham personligt, og vi ser frem til 2. August næste år, når den første dressurhest traver ned af midterlinjen i Greenwich afslutter Amanda Bond. Kilde: HorseTalk