Det er kamp til stregen ved Bækgården Horse Festival

07-07-2017 20:17

De danske ryttere får kamp til stregen ved det store landsstævne Bækgården Horse Festival, hvor flere af landets topryttere er i skarp konkurrence mod norske og svenske landsholdsryttere. Det er allerede blevet til flere sejrer til OL-rytter Rolf-Göran Bengtsson

Copyright Ridehesten.com
Jessica Toelstang og Bjerglunds Campari
Nyheden fortsætter efter annoncen

Bækgården Horse Festival er for alvor i gang, og der er i den grad fart over felter, når over 2000 starter rider på banen denne uge.

Sejr til den svenske OL-rytter torsdag
Torsdagen startede ud med en XL Tour i MA2 (140 cm), hvor der blev kæmpet blandt 82 ekvipager, men absolut hurtigste rytter på banen, var den svenske OL-rytter Rolf-Göran Bengtsson med Oak Grove’s Carlyle, der red nul fejl i tiden 57,27 sekunder. Andenpladsen gik til danske Lars Trier Kjøller på Royal Butterfly e. Tobajo Picez/Jimtown. Ekvipagen red ind i tiden 60,32 sekunder, mens Lars Kragh Iversen og Hiteck e. Heartbeat/Cajus indtog tredjepladsen med tiden 60,77 sekunder.

I Large Tour Derby kvalifikationen, der blev redet i MA1(135 cm), kvalificerer de 30 bedste ekvipager sig til lørdagens Derby. Sejren gik til norske Andreas Jensen på Alexandra, der efter to nulrunder red ind på en sikker førsteplads i tiden 25,06 sekunder, efterfulgt af endnu en norsk rytter, nemlig Siril Sønsteby med Grand Balou på andenpladsen i tiden 25,27 sekunder. Danske Alexander Godsk og Cabrio e. Ukato/Mytens XX indtog torsdagens tredjeplads i MA1 kvalifikationen med to nulrunder, hvor ekvipagen red ind i tiden 25,53 sekunder.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Spænding på springbanen
Fredag var der endnu engang et stort antal heste og ryttere på banen ved det store landsstævne, og der blev kæmpet til det sidste. Vinderen af dagens Large Tour kvalifikation i MA1 (135 cm), hvoraf de 30 bedst placerede ekvipager er videre til finalen lørdag, blev den norske Siril Sønsteby på Grand Balou med nul fejl i tiden 59,74 sekunder. Lige i hælene var danske Anica Kristoffersen og DV-hoppen Play Girl e. Party Dance/Calato (opdr. Fam. Kristoffersen), der red en flot nulrunde og snuppede andenpladsen i tiden 59,76 sekunder, mens tredjepladsen gik til Hans Ley på DV- hingsten Kong’s Alli e. Bøgegårdens Apollo/Candaletto (opdr. Hans Lay), der red ind i tiden 60.02 sekunder.

Fredagens sluttede af med Mini Prix på 145 cm, hvoraf de fem bedste ekvipager med i finalen lørdag. Svenske Rolf-Göran Bengtsson var sammen med Oak Grove’s Carlyle endnu engang hurtigste ekvipage, og med nul fejl i tiden 68.65 sekunder blev det til en sikker sejr. Andenpladsen gik til danske Jessica Toelstang med DV-vallakken Bjerglunds Campari e. Cajus/Cantona 2 (opdr. Kirsten og Paul Petersen). Ekvipagen red en flot nulrunde og sluttede i tiden 72.77 sekunder, mens tredjepladsen også gik til Rolf-Göran Bengtsson, denne gang med Crunch, ekvipagen red ind i tiden 73,01 sekunder.

Se alle resultaterne HER

Ridehestens fotograf var tilstede ved Bækgården Horse Festival onsdag, og alle billeder kan ses her på siden

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner