OL-ryttere ved CDI*** Saumur

02-05-2013 08:33

De britiske OL-ryttere Charlotte Dujardin og Carl Hester starter begge ved CDI*** i Saumur fra i dag, og det gør også en stribe danske dressurryttere

De engelske OL-ryttere fra det guldvindende hold i London, Charlotte Dujardin og Carl Hester, er begge til start ved det trestjernede stævne i Saumaur på Cadre Noire i Frankring fra i dag. Charlotte Dujardin rider Carl Hesters OL-hest Uthopia, mens Carl Hester selv er til start på hestene Fine Time og Dances with Wolves. Også Danmark er repræsenteret af en OL-rytter, nemlig Anne van Olst, der har sine yngre heste Zhidane og Netto med. Blandt de danske ryttere er også Anders Dahl med hesten Wie Atlantico, Ulrik Mølgaard med Michigan, Fie Skarsø med Statesman samt ungryttere Josefine Friberg med Langagers Lorambo.

Også flere danske heste vil være til start under udenlandske ryttere. Stævnets i alt 150 startende ekvipager er fordelt i CDI***, CDIYH 8-10, CDI J, CDIOJ, CDIYR, CDIOYR, CDIP og CDIOP.

Stævnets resultater vil kunne ses HER.

Oversigt over alle startende heste og ryttere findes HER.

Live streaming fra stævnet findes HER

Stævnet kan også følges på Facebook og Twitter, lige som Ridehesten.com vil opdatere med nyheder.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner