Over 300 heste til Landsskuet

28-06-2023 06:06

Det store midtjyske dyrskue i Herning, Landsskuet, løber af stablen i denne uge fra torsdag til og med lørdag, hvor hesteudstillingen får deltagelse af mere end 300 individer

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

MCH Messecenter Hernings store dyrskueplads danner igen rammen om Landsskuet, hvor i alt 2.331 forskellige dyr bliver udstillet i år. De fordeler sig på heste, kødkvæg, malkekvæg, får, geder, fjerkræ, kaniner og katte.

Intet mindre end 309 heste kommer til udstilling og bedømmelse, og derudover deltager 74 heste i show, inklusiv Gardehusarregimentets. Udstillingshestene fordeler sig på et individ af racerne dansk gotlandsruss, miniature, nordsvensk, pinto, to OX-arabere, tre palominoer, seks connemaraer, otte oldenborgere, ni haflinger, ni new forrest-ponyer, 11 shire-heste, 12 DSP'er, 12 knabstruppere og 12 frieser, 14 welsh & welsh wob, 15 belgiske og 15 islandske heste, 16 frederiksborgere, 18 tinkere, 20 DV'ere, 36 shetlandsponyer og 38 fjordheste samt 49 jyske heste.

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen

Torsdag er helliget bedømmelser og dommernes karakteristik af det, de har bedømt, samt den officielle åbning i den store ring kl. 12:00 med deltagelse af gardehusarregimentets trompeterkorps.

Fredag vil konsulent Jørgen Finderup give karakteristik af ponyer, de svære heste og de lette hesteracer.  Desuden afvikles første del af mønstringskonkurrencen, bedste 2-års hoppe på tværs af racer udpeges, det samme for bedste følhoppe og samling.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Lørdag har konsulent Jørgen Finderup karakteristik af småheste, samt en præsentation af samtlige udstillede heste.

Både fredag og lørdag er der hesteshow med opvisning af Gardehusarregimentets opvisningshold samt 10 minutters opvisninger til hver af 11 forskellige racer. Gardehusarerne vil også stå ved hovedindgangen både fredag og lørdag morgen fra kl. 09:00 til 10:00, og i løbet af dagen vil de værnepligtige ride rundt på pladsen, når de ikke lige laver opvisninger. Gardehusarerne vil være på Landsskuepladsen alle dage, torsdag ved den officielle åbning kl. 12:00, samt en tur til Herning bymidte, fredag og lørdag giver de opvisning i den store ring.

Se program med tidspunkter alle dage.

 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner