Landsskuet aflyses i 2021

05-05-2021 06:49

Landsskuet i Herning den 1.-3. juli aflyses på baggrund af den genåbningsplan, som Folketinget forhandlede sig frem til natten til tirsdag

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Med udsigt til at skulle holde et landsdækkende dyrskue over tre dage med maksimalt 10.000 gæster dagligt, finder vi det ikke forsvarligt rent økonomisk at gennemføre årets arrangement. Samtidigt umuliggør restriktioner for forsamlinger i stalde og haller samt på vores campingplads det sociale samvær, som er en stor del af glæden ved at mødes til landbrugets store sommerfest. Derfor må vi desværre i lighed med andre større dyrskuer og med beklagelse for andet år i træk aflyse Landsskuet, siger Kristian Gade, formand for Landsskuet.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det store dyrskue med 2500 dyr fra hele landet plejer hvert år at samle omkring 50.000 gæster på Landsskuepladsen. Her bor dyreudstillere på en campingplads ved siden af staldene, så de kan passe og klargøre dyrene til udstillingen og konkurrencerne, der både foregår indendørs og udendørs. Aflysningen omfatter også Landsskuets udstilling af maskiner og produkter til landbruget og livet på landet.

Landsskuets bestyrelse og medarbejdere arbejder nu i stedet frem mod næste års arrangement, der finder sted i dagene 30. juni-2. juli 2022.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner