Fra lockdown til danmarksmester

26-01-2021 18:50

Kristine Bjørg Frank Bojsen

Danmarksmester i springning Lærke Ebbesen har haft et succesfuldt 2020. Da året startede med lockdown, og alle stævnerne blev aflyst, valgte Lærke og hendes træner Jette Gottenborg Bach at udvikle en corona-træningsplan. Dette viste sig at give pote, da stævnerne åbnede op igen

 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Da Lærke Ebbesen var 8 år, startede hun på en rideskole. Allerede to år efter fik hun sin første pony, som var en dressurpony. Hun fandt hurtigt ud af, at det var springbanen, der trak og startede derfor til springundervisning ved den lokale ridelærer.

I august 2019 købte familien Ebbesen pony nummer to. Allihies Superstar var nyligt importeret fra Irland og stod tilsalg ved JM horses.

Det var deres træner, Jette Gottenborg Bach, der havde set potentialet i den 9-årige brune hoppe. Der var ingen tvivl om, at Allihies Superstar var en velspringende pony, da hun havde gået MA i Irland, men den var dog ude af form. Lærke brugte meget tid på, at få grundridningen og dressuren i orden, før de startede på springtræningen.

Træningsboost under lockdown
Da hele verdenen lukkede ned i marts sidste år valgte Lærke og hendes træner at se på den ufrivillige stævnepause som en mulighed. Jette og Lærke satte hovederne sammen og udviklede en intensiv træningsplan, som blandt andet fokuserede på banetræning og teknik.

– Under første lockdown kunne jeg virkelig mærke en fremgang, fortæller Lærke.

Da Danmark langsomt åbnede op igen, og stævnerne begyndte, viste det sig at træningsplanen havde taget Lærke og Allihies Superstars partnerskab til et nyt niveau.

Indendørs DM i spring
Da stævnesæsonen startede i sommers kom Lærke og Allihies Superstar hurtig i topform, og de tog ikke mange bomme igennem hele sæsonen.

Indendørs DM i spring blev holdt på Vilhelmsborg i forbindelse med Worldcup stævnet, og Lærke fik lov til at starte sit første individuelle DM i et stort internationalt setup.

Som den eneste fejlfrie kat. I ekvipage red Lærke sig direkte ind på en førsteplads, og derfor blev omspringningen kun redet om anden og tredjepladsen.

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Da den sidste rytter fik en bom, fandt jeg ud af at jeg havde vundet. Det var helt vildt, fortæller Lærke.

– Det var ikke lige noget, som jeg havde regnet med, da det var både min og ponyens første individuelle DM. Det var vores anden eller tredje S-klasse, fortæller Lærke videre.

Allihies Superstar var rigtig godt springende hele weekenden, og hele familien var med ude på Vilhelmsborg da medaljerne skulle fordeles søndag.

– Når man ved, hvor mange timer Lærke bruger på det, er det jo bare fedt, når det lykkedes, fortæller Lærkes far Bo Ebbesen stolt.

Copyright Ridehesten.com
Lærke Ebbesen og Allihies Superstar. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Ulsø Olsen

Fremtidsdrømme
Lærkes familie har altid støttet hende i drømmen om heste, men specielt hendes far Bo, har brugt mange timer på stævnepladserne og i stalden.

Men en af  dem, der støtter hende mest, er træner Jette Gottenborg Bach.

– En stor af del af den succes jeg har haft er hendes fortjeneste, fortæller Lærke. Jette er altid med til stævner og er rigtig god til få Lærke og hendes ponyer til at præstere så godt som muligt.

– Meget arbejde og lidt held, så går det, fortæller Lærke.

Selvom Lærke har haft et imponerende 2020, har hun også store drømme og planer for det kommende år.
Hendes ene pony, Swinford Toffey står tilsalg på ridehesten.com og planen er, at Lærke skal starte op på hest snart.

Derudover har hun ambitioner om at ride internationalt, og drømmen er at starte enten nordisk mesterskab eller europamesterskaberne. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner