Stramme regler til hesteejere i Wales under lockdown

21-10-2020 09:45

Marie Helene Rigård Rohleder

På fredag lukker hele Wales ned, og alle skal holde sig hjemme de næste 14 dage i kampen mod coronavirus. The British Horse Society har sendt en vejledning ud til hesteejere og ryttere i Wales, mens British Dressage aflyser alle træninger og konkurrencer 

Copyright Ridehesten.com
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Fra fredag den 23. oktober til mandag den 9. november er Wales i fuldstændig lockdown på grund af en øget stigning i antal smittede med coronavirus.

Derfor har deres regering besluttet, at alle skal holde sig hjemme undtagen i særlige omstændigheder. Man må eksempelvis ikke besøge andre mennesker, udover dem man bor med, og det gælder både indendørs og udendørs.

Det skriver Horse and Hound i en artikel. 

I går kom The British Horse Society så ud med en vejledning til de bekymrede hesteejere og staldejere i Wales. Man må gerne tage ud til sin hest dagligt for at sikre hestens basale behov og tjekke, at den er sund og rask. Ridning er tilladt, men udelukkende for at motionere hesten. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Derudover er det tilladt at søge akut hjælp hos dyrlæge og smed. Transport af hesten er også kun tilladt i akutte situationer. 

I samme omgang har British Dressage været ude med en erklæring om, at alle deres planlagte træningssamlinger og konkurrencer indenfor forbundet er aflyst i de 14 dage, hvor Wales er i corona-lockdown. 

 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner