Cecilia Lindahl
Mange mennesker og heste er dybt berørt af de seneste orkaner, der har ramt USA. Orkanen Irma var den seneste i rækken, og den fik flere ryttere og hesteejere til at evakuere. Oprydningsarbejdet er i gang og flere hjælpeorganisationer yder deres bedste. Men hjælpen kommer nogle gange også ganske uventet. Den amerikanske springrytter og verdensranglistens nr. 1, Kent Farrington har netop doneret en kæmpe pengepræmie til ofrene for de seneste orkaner.
Ved det årlige Rolex Central Park Horse Show i New York, et stævne der er kendt for de helt store pengepræmier, tog Kent Farrington sejren i fredagens U.S. Open Grand Prix, der bød på en samlet præmiepulje på intet mindre end 216.000 dollars (>1,3 millioner danske kroner).
Den amerikanske springrytter havde en klar plan, der skulle bringe ham øverst på sejrsskamlen, for konkurrencen var hård, og Hardin Towell og Lucifer V var en skarp konkurrent til Farrington og Creedance.
- Jeg har set Hardin ride en del, og han er utrolig konkurrencedygtig og hurtig. Jeg blev fortalt, at han havde en meget hurtig runde, så jeg havde en plan. Jeg var nød til at være hurtig fra start, for hvis vi skulle indhente tid til sidst, ville vi risikere en bom på det sidste spring, lød det fra Farrington.
Det var en strategi, der betalte sig. Kent Farrington kunne stille sig øverst på sejrsskamlen og med en check på 71,280 dollars får organisationen Direct Relief, nu mulighed for at gøre en endnu større indsat i de orkan hærget områder som blandt andet Florida, Texas og Puerto Rico.
/chronofhorse.com