Lars Mars
Når der langt om længe er kommet gang i stævnerne igen, og der nu skal konkurreres igen, må du passe på, at du ikke vil det hele lidt for hurtigt. Det kan give en stor risiko for, at det måske ikke lige går, som du håber – og dermed giver en knap så god start til at bygge videre på
Mentalt
Der kan helt naturligt være mange følelser i spil, når man har savnet noget, og glæder sig til at komme i gang igen. Når så muligheden kommer igen, så har man typisk en forestilling og håb om, hvor godt det bliver med både præstationen og oplevelserne, men:
Undgå at gøre det svært for dig selv – brug starten til at opbygge kompetencer og robuste fundamenter. Det skaber ro i hovedet og overskud til endnu mere udvikling for både dig og ponyen/hesten.
Hjælp dig selv og ponyen/hesten til at komme godt i gang, og få en god start på stævnerne
Jeg har fuld forståelse for, at det kan være lidt svært at have ”is i maven” og at tage det stille og roligt i starten – men ovenstående områder hjælper dig både nu og fremadrettet til at få skabt gode oplevelser samt at skabe en god viden til at arbejde videre på.
Det er helt ok at drømme om gode oplevelser og præstationer – men det er bedre at være rationel, realistisk og målrettet i sin tankegang.
Gennem mange år, hvor jeg har hjulpet sportsudøvere, har jeg ofte mødt udøvere, som havde lidt for travlt med at komme i gang igen og med at vise, hvad de kan, f.eks. efter en skadespause eller sommer-/vinter-pause.
Man kan være så opsat og glad for at komme i gang igen, at man ”helt snubler over sine egne ben”, fordi man bare glæder sig så meget. Dermed kan man helt overse, at man har mistet nogle kompetencer i pausen. Det kan desværre resultere i skuffelser.
Følelserne
Hvis følelserne overtager lidt for meget, er der en stor risiko for at man glemmer en realistisk og ydmyg tilgang til tingene og en god forståelse af, at den rytme som man tidligere har haft lige skal genopfriskes, og at man typisk ikke kan gå ind og præstere optimalt de første gange efter en længere pause.
Man kan bl.a. mangle noget af ”skarpheden” og ”overblikket når man bliver presset” eller ”detaljerne” samt ”koncentrationen over længere tid”. Alt det, som man havde opbygget over en længere periode inden pausen, skal genopfriskes igen.
Undgå skuffelser - og at tage chancer
Med en rolig og afklaret start på stævnerne, hjælper man ikke kun sig selv men også ponyen/hesten – så begge får gode oplevelser og stille og roligt finder rytmen igen.
Det skaber ”ro på” og tryghed, når man ikke forventer eller presser lidt for meget. Dette giver et bedre overblik til at gøre det, som man ved, at man kan.
I corona-pausen har der været optimale muligheder for både at optimere sig til endnu mere udvikling eller at få håndteret nogle udfordringer, der kan være begrænsende for udviklingen, til stor fordel for både rytteren, ponyen/hesten samt ridningen - ved f.eks.:
Hvis du har arbejdet med ovenstående områder i corona-pausen, har du skabt nogle rigtig god fundamenter til endnu mere god ridning, udvikling, gode præstationer samt gode oplevelser.
Hvis du ikke lige har ændret på noget eller ikke har lavet ekstra tiltag, eller måske har du været ”faldet lidt ned i et hul”, pga. at det hele var lidt uoverskueligt – så kan du bare starte med optimeringen nu.
Fokuser IKKE på det, som du ikke har gjort – men fokuser på alle de muligheder, som du har og kan gå i gang med fra nu – til stor fordel for både dig selv, ponyen/hesten samt udviklingen.
Evaluer efter dine stævner
Med en konstruktiv evaluering skaber vi god viden, som vi kan bruge fremadrettet.
Vær ærlig overfor dig selv:
Undgå at finde på forklaringer, begrundelser og undskyldninger – vores hjerne er som skabt til at søge og finde på, det kan fjerne fokus fra selve evalueringen.
HVIS VI ”FRYGTER” AT LAVE FEJL - VIL DET FJERNE FOKUS FRA ALT DET VI VED AT VI KAN.
RIGTIG GOD START PÅ STÆVNERNE, UANSET OM DU ER KOMMET LIDT I GANG, ELLER SNART SKAL TIL DIT FØRSTE STÆVNE.
På min hjemmeside WWW.RYTTEROPTIMERING.DK kan læse mere om optimering, som både kan hjælpe til udvikling, eller til håndtering af udfordringer.
Med sportslig hilsen
Lars mars
Mental- og fysisk træner samt optimering