Lars Mars
Hvis du mentalt er et godt sted – så prøv at være nysgerrig
Hvis du mentalt er der, hvor du gerne vil være, så prøv at være nysgerrig på de små detaljer, der måske kan optimeres på, både i hverdagen og i ridningen, f.eks. på tankegange og vaner samt handlings- og reaktionsmønstre. De mentale muligheder er uendelige, og vi bliver aldrig helt færdig med at udvikle og optimere på dem. For når vi bruger et godt mentalt fundament eller har indarbejdet nye, mentale kompetencer, opstår der nye muligheder, der typisk kan optimeres på efter noget tid og så videre.
Med små ændringer eller nye tiltag, kan man hjælpe og optimere sig selv fremadrettet, både til at gøre tanker lettere, hjælpe til udvikling og præstation eller til håndtering af eventuelle udfordringer.
Prøv at gennemgå, hvordan du reagerer i nedenstående punkter:
Er du mest det, der står først i hvert af de ovenstående punkter?
Så hviler du rigtig godt i dig selv og ved, at sport kan gå godt og nogle gange ”knap så godt”. Det vigtigste er, at vi glæder os over sporten og føler, at det er spændende at finde løsninger og muligheder på det, som vi gerne vil gøre bedre.
Eller er du mest det, der står efter ”eller” i hvert af de ovenstående punkter?
Så er der store chancer for, at du gør det lidt svært for dig selv, bl.a. fordi vores hjerne konstant vil påvirke os med usikkerhed, fordi vi måske er begyndt at gøre ridningen lidt for ”alvorlig” med mest ”frygt” for at lave fejl, og om vi er gode nok, og at vi måske helt har glemt glæden og legen. Hvis noget ikke lige går som håbet, vil vi typisk opleve at blive påvirket af de lidt trælse følelser i større eller mindre grad.
Følelser
Vores følelse og overbevisninger, kan virkelig sætte store begrænsninger for os. Vores hjerne kan selv begynde at opdigte forskellige ”tanker”, og ”hvad vi tror, der vil ske" ud fra vores mentale indstilling, og hvordan vi har lært hjernen at opleve forskellige situationer.
Vores hjerne bliver god til det, vi påvirker den med
I ridesporten er kulturen meget påvirket af følelser (at være sur eller ked af det), og det er en stor fordel at være ekstra opmærksom på at hjælpe hjernen, så man ikke bliver fanget i en ”knap så god stemning” med skuffelse over egne præstationer, hvis noget er gået ”knap så godt”.
Det kan meget let stresse hjernen samt føre de trælse oplevelser med til næste de næste træninger og stævner. Det kan blive ond spiral, man havner i, og så bliver det mere et håb om, at det kommer til at gå godt næste gang i stedet for en glæde ved at ride, og at man finder løsninger på noget, som man gerne vil gøre bedre/andersledes.
Mange siger ofte til mig, at der skal være følelser i sport, og det er jeg selvfølgelig helt enig i. Det er jo superdejligt, når noget er gået godt – der er følelserne gode – men vi kan jo sagtens elske vores sport uden, at følelserne behøves at gøre ”ondt”, hvis noget ikke går som håbet. De fleste ryttere bliver ikke bedre af, at påvirke hjernen med negative tanker eller følelser. Prøv at fokusere på glæden ved ridningen – i stedet for at gå op i præstation, ros og anerkendelse.
Vi er selvfølgelig forskellige som mennesker
Nogle kan sagtens håndtere negative følelser, uden at det går ud over deres præstation, både under og til næste træning eller stævne, samt er gode til at bevare roen efter. Nogle bliver faktisk næsten tændte og motiverede af lidt modgang, men de fleste vil altså blive påvirket af de ”knap så gode” oplevelser, som typisk bliver slæbt med i hukommelsen fra den ene til den anden træning og stævne – og dermed vil der ligge en usikkerhed og ”frygt” og lure, som både kan hæmme udviklingen, præstationen og glæden ved ridningen.
Træn og hjælp hjernen
Vi bliver aldrig færdige med optimering og udvikling af det mentale område, bl.a. fordi der konstant kommer påvirkninger på hjerne både udefra og indefra.
Derfor er det en god ide, hvis vi konstant hjælper og optimerer vores hjerne. På samme måde, som vi konstant arbejder for at holde et godt niveau eller for at udvikle på vores kompetencer og dygtiggøre os i ridningen.
Erfaring
Gennem hele mit voksenliv har jeg været fascineret af, hvordan vores hjerne fungerer, og hvordan den reagerer i forskellige situationer, samt hvorfor den reagerer, som den gør. Ud fra alle mine erfaringer hjælper og vejleder jeg både sportsudøveren samt ”mennesket inde i sportsudøveren” med optimering til både udvikling, præstation samt glæde eller til håndtering af eventuelle udfordringer.
Rigtig god fornøjelse med opmærksomhed på det mentale område
Du kan læse meget mere om mine forslag til optimering af rytteren og hjælp til mental sundhed samt optimering til sund udvikling og præstation:
På min blog på Ridehesten.com
På min hjemmeside: www.rytteroptimering.dk
Med sportslig hilsen
Lars Mars
Mental og fysisk træner samt optimering