Annika Knudsen Lorentsen
Kære Ridehesten
Den sidste måned har været en tid med forandringer for mine ponyer og mig.
Da Capo, den hingst, som jeg har haft i ridning siden oktober sidste år, havde fået en lille skade i vinters, så jeg havde fulgt et genoptræningsprogram med ham. Da han var blevet raskmeldt af dyrlægen, begyndte vi at træne normalt, og glædede os til at skulle på stævnebanerne igen. Men det var som om, han ikke helt var sig selv. Han blev ved med at lægge sig tungt i hånden, når jeg skulle træne ham, så det mærkedes som om, der var noget i vejen, og det var der desværre også, så jeg var nødt til at sige farvel til ham og nu er han kommet hjem til sin ejer, hvor han kan komme på græs og få ferie og så håber jeg, at han kan lave nogle fine føl, for han er en mega dejlig pony, som jeg har været meget glad for at ride på.
Aurora og jeg har redet Aarhus Mesterskab på Vilhelmsborg. Det var et rigtig flot stævne, hvor vi skulle ride mod etter ponyerne. Vi red i tre dage først PRI to gange og så PRT. Den første dag lavede vi nogle småfejl og red 69% og fik en tredjeplads. Den anden dag var hun bare med mig lige fra jeg red ud på opvarmningsbanen. Vi red 72% og blev igen nummer tre, men meget tæt på nummer to. Den sidste dag var så finalen, hvor vi også red et rigtig godt program til 71%. Vi endte på en samlet andenplads, så det var jeg rigtig glad for.
Vi har også været til landsholdssamling på Vilhelmsborg. Det foregik på den måde, at alle de ryttere, som var blevet inviteret til at ride skulle ride PRT foran landtræneren, holdlederen og en dommer og så skulle programmet filmes. Det giver lidt nerver, at man skal ride foran så mange og man ved, hvor meget det gælder. Men da vi så bagefter gennemgik programmet sammen ud fra videoen var det mega godt fordi de viste, hvilke ting, jeg skal gøre bedre. Det var hyggeligt at være sammen med de andre piger, jeg var jo også sammen med nogle af dem i Norge sidste år, da vi red Nordisk Mesterskab i Drammen.
Ellers har vi længe ledt efter en etter pony, som jeg kan starte på, når jeg bliver for stor til Aurora. Det ser ud til at vi endelig har fundet en god pony nu, og nogle af vores gode venner har gjort det muligt for mig at komme i gang allerede nu, mens jeg stadig har Aurora, så det er jeg meget taknemlig for. Ponyen hedder Fronerthig Revolution og er en skøn welsh pony med det dejligste temperament, så ham glæder jeg meget til at træne sammen med og komme ud på stævnebanerne med.
Kærlig hilsen Johanne