Op ad bakke for distance

18-04-2015 15:12

Britt Carlsen

Distancesporten på internationalt niveau er i skarp modvind på grund af skræmmende billeder fra stævner i Mellemøsten – FEI har suspenderet UAE, men hvordan ser det ud herhjemme?

Copyright Ridehesten.com

Herhjemme har vi stort fokus på hestevelfærd i distancesporten, men det er desværre ikke tilfældet i Mellemøsten, hvor der ikke tages hensyn til hestene, og at vi gennem de senere år har set nogle skræmmende ridt i den region. I vinter så vi alarmerende billeder fra et ridt i UAE hvor en hest fik et træthedsbrud på begge forben og andre betænkelig forhold, der har betydet, at FEI det internationale rideforbund har suspenderet UAE, bl.a. fordi de har indberettet 12 stævner, som ikke har fundet sted.

Morten Sivertsen fra Distanceudvalget fortalte om problemerne og udfordringerne på internationalt niveau, og fortalte om de nationale tiltag, så vi herhjemme er på forkant med udviklingen. Der er bl.a. indført karantæne ved halthed eller såfremt man udgår tre stævner i træk.

Og så er distanceudvalget i forebyggende dialog med rytterne, understregede Morten.

Man arbejder også internationalt på at ændre afviklingen af mesterskaberne, så man i stedet for at ride 160 km på en dag, i stedet skal ride to gange 100 km over to dage.

Ulf Helgstrand, fortalte at distanceudvalget herhjemme fik stor international opbakning, da vi herhjemme besluttede, at de danske ryttere fremadrettet ikke må deltage i nationale stævner i Mellemøsten.

Se mere i en nyhed fra Ridehesten.com her

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner