Økonomi i hesteholdet - en kursusaften for avlere og ryttere

05-04-2011 12:30

Signe Wiese

Kasernens Hesteklinik inviterer onsdag d. 13. april til en hyggelig og faglig aften med spændende foredrag, indlæg og diskussion
Copyright Ridehesten.com
Kasernens Hesteklinik holder kursusaften om økonomi i hesteholdet. (Arkivfoto: Ridehesten.com)

Advokat Pernille Skinnerup fra Advokatfirmæt Muff og Partnere vil fortælle om, hvordan man som sælger undgår at komme i klemme ved en handel. Endvidere giver hun sit bud på den ”perfekte handel”, hvor både køber og sælger kan være sikre. Berider Jan Christensen fra Noagård i Boeslunde, der netop har haft stor succes ved unghestechampionatet i Herning, vil give sit bud på hvilken unghest man skal bruge penge på at uddanne og hvornår man skal gøre det. Endvidere vil Jan også fortælle, hvad man kan gøre før hesten sættes i ridning, således at man sparer penge. Dyrlæge Berner Olsen, Kasernens Hesteklinik, vil give sit bud på det økonomiske hestehold og dyrlæge Linus Camitz, Kasernens Hesteklinik fortæller om de mest almindelige lidelser hos den unge hest, der kommer i ridning. Kursusaftenen foregår i Herlufmaglehallen kl. 18.30 og i pausen vil der være kaffe og kage. Tilmelding senest den 7. april på mail@hesteklinik.dk

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner