Martin og Tia-Maria igen helt til tops

06-07-2010 08:47
Efter fredagens flotte resultater med en 2. plads til Tia-Maria Kjærsfeldt i mellemturen og en 3. plads til Martin Dinesen Neergaard i storeturen ved det Internationale CSI2*Springstævne i Spangenberg, gentog begge ryttere successen om lørdagen

Tia-Maria lå længe til at vinde dagens springning i mellemturen, hvor der deltog ryttere fra syv nationer, men blev slået af næstsidst startende rytter, Patricia Siedel fra Tyskland, med 0,8 sekunder. Martin Dinesen Neergaard førte ligeledes sin klasse i den store tur, indtil der manglede fem starter, hvorefter han blev henvist til en flot tredjeplads. Begge ryttere tager til EM i Frankrig på søndag. Af øvrige resultater fra lørdagen i Spangenberg kan nævnes, at Rikke Haastrup blev placeret i Youngster med Caiser Cash. /Tippet nyhed.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner