Flere flotte placeringer i Tolbert

17-04-2023 06:38

Trine Askjær-Jørgensen

Det internationale dressurstævne i hollandske Tolbert har for de danske ryttere generelt været en stor succes, og weekenden blevet rundet af med lidt flere placeringer

Copyright Ridehesten.com
Karla Marillo Skov og Barbylon D. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Ved weekendens store, internationale dressurstævne i hollandske Tolbert har en del store dressurstjerner været til start bl.a. engelske Carl Hester, der vendte tilbage til stævnebanerne efter et års pause og sejrede.

Også adskillige danske ryttere har været til start, men det har været i de unge alderskategorier. Det er blevet til mange flotte sejre og resultater, og i dag skulle stævnet så rundes af.

Søndagen endte for danskernes vedkommende med lidt flere placeringer. Karla Marillo Skov blev sammen ed Barbylon D e. Bøgegårdens Boney M/ Coriander (opdr. Ingrid Dahlmann) nummer tre i juniorernes kürfinale med en score på 72,533% (Klassens resultat), mens Sophia Boje Obel Jørgensen og Askari Pilekær e. Apache/ Florestan I (opdr. Anne Mette Rossen og Lars Langendorff) blev nummer fire med 64,798% i juniorernes trøstefinale (Klassens resultat).

Copyright Ridehesten.com
Sophia Obel og Askari Pilekær. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I ponyernes kürfinale red to, danske ekvipager sig ind i top-5. Laura Maria Hagerup og Cake Royal e. Casino Royale K/ Golden Dancer red til 72,177% og en fjerdeplads, mens Sophie Golan og Steendieks Diamond de Dali e. FS Dali/ FS Chambertin fulgte lidt efter på femtepladsen med 72,042%.

Klassens resultat.

Stævnets start- og resultatlister, hvor du også kan se, hvem der vandt de allerhøjeste klasser.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner