Vinderstyrt i æresrunden (video)

22-11-2017 15:39

Marie Helene Rigård Rohleder

I foråret brækkede springrytter Olivia Dinesen Neergaard både arm og ben efter et styrt fra sin pony, men efter en længere pause er hun nu tilbage i sadlen. Til onsdagens Christmas Show vandt hun stilspringning, men faldt af i æresrunden, da ponyen blev bange for Casper Cassøe 

Copyright Ridehesten.com
Olivia og Elvis til Christmas Show tirsdag
Nyheden fortsætter efter annoncen

Olivia Dinesen Neergaard på 13 år har ponyerne Elvis og Just Malone, som hun springer på. Til dagens AB RIDEUDSTYR - Kat. 2 - LB1* (75 cm) til Christmas Show Warm Up for pony på Vilhelmsborg vandt hun klassen på den 22 år gamle pony Just Malone - 2 i en fejlfri runde i tiden 50.11 til stilkarakteren 9.20, og hun blev nummer 3 på sin anden pony Elvis - 2 i tiden 53.25 til stilkarakteren 8.40. 

Se hele resultatet her.

I æresrunden under høj musik og klapsalver fra publikum blev ponyen Elvis-2 bange for officials og stævneleder, Casper Cassøe, og den sprang til højre, hvor Olivia ville til venstre. Det resulterede i at Olivia faldt af, men hun var hurtigt på benene igen, og både rytter og pony har det godt. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Se videoen af styrtet her: 

5 skruer i benet og armen i gips
Tilbage ved landstævnet ved Absolute Horses d. 27 maj i år faldt Olivia af. Denne gang havde styrtet dog mere alvorlige konsekvenser. Olivia fortæller til Ridehesten at ponyen Just Malone sprang hende ud af sadlen, fordi de kom lidt for tæt på springet, og desuden var ponyen bange for udgangen. Derefter blev Olivia kørt til hospitalet i Kolding, og det viste sig, at hun havde brækket højre arm og ben, hvor knoglen desværre var brækket midt over. Hun fik gips på hele armen og fem skruer i benet. Det kostede 12 uger hjemme i sengen uden hverken skole eller heste. 

Olivia begyndte at ride igen i august og startede sit første stævne i september, og i dag til Christmas Show på Vilhelmsborg vandt hun en stilspringning. 

– Det var mega fedt at vinde. Jeg havde overhovedet ikke regnet med det. Det er hårdt for mig at ride flere klasser på en dag, fordi mit ben ikke er så stærkt endnu. Men i dag havde vi en rigtig fin runde med gode afstande. Og jeg har det helt fint, også efter styrtet i æresrunden, fortæller Olivia Dinesen Neergaard. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner