Cecilia Lindahl
– Jeg lægger vægt på, at hestene får lært at reagere på schenklerne og acceptere biddet, og lærer at sænke tempoet, når jeg tager i tøjlen. De skal kunne rides i trav og galop på lige linjer og på cirkelvolte, og mere forlanger jeg ikke af dem på det tidspunkt. Sådan indleder Nathalie, når hun fortæller om hestens første uddannelse.
Hele tiden passer jeg på ikke at forlange for meget, ikke at sætte for meget pres på dem, men omvendt skal de naturligvis reagere korrekt på hjælpen, men det hele sker i et velafbalanceret tempo.
Mine ungheste bliver redet 3-4 gange om ugen, men jeg har også oplevet ungheste, som har haft behov for en dags ekstra arbejde. De bliver maksimalt arbejdet i en halv time til tre kvarter med flere skridtpauser. Jeg giver altid hesten en skridtpause, såfremt jeg mærker, at det jeg prøvet at arbejde på ikke bliver bedre ,tværtimod. Efter en skridtpause oplever jeg ofte det er løsningen. Det skyldes, at hestens problemer med at udføre det forlangte ikke er et udslag af manglende vilje, men manglende styrke, og fordi den syrer til i muskulaturen, og lige har behov for en skridtpause for at genvinde sin styrke og få prusten. Et godt miks mellem arbejde og skridtrepriser er også medvirkende til at styrke konditionen.
At skynde sig langsomt
Når hesten har forstået og reagerer korrekt på rytterens hjælpere, og den acccepterer biddet og går stabilt fortil, er det ved at være tid til at introducere den for egentlige øvelser. Her er det vigtigt, at lave et så varieret arbejde som muligt. Hvis hesten har svært ved at lave øvelser i galop, eller har svært ved at lave sidebevægelser, så lad være med at terpe det hver dag. Prøv i stedet at lave noget andet, som den har lettere ved. Har hesten fx svært ved at lave schenkelvigningen, så kan det være, at den har lettere ved at forstå og udføre en versade på langsiden. Så den lærer at tage imod de sideførende hjælpere. Og heller ikke dette skal man forlange hver dag.
Nogle heste har i begyndelsen svært ved at holde balancen i galop under rytter. Så lad være med at begynde at kæmpe med dem. Man kommer let til at ville forsøge at hjælpe hesten for meget til at holde balancen, og det er ingen god idé. Læg galoparbejdet lidt på hylden og lad hesten blive stærkere og mere balanceret i travarbejdet. Vær hele tiden opmærksom på at læse hesten. Lad være med at gøre et problem ud af et problem.
Sug på tøjlen og vægt i hånden
Ryttere er forskellige, når det kommer til, hvor meget de ønsker, at hesten skal suge på tøjlen – hvor meget vægt rytteren ønsker at have i hånden. Personligt vil jeg erne have, mine heste er lette i hånden, men at de naturligvis går merd et konstant sug på tøjlen. På den måde sikrer man også, hesten bærer sig selv, men samtidig kræver det, den ikke mister fremadsøgningen, og kommer bag rytterens schenkel.
Hesten skal lære, dens motor sidder i bagbenene, og når den lægger sig i hånden på rytteren, betyder det ofte, den ikke bærer sig selv. Jeg vil have gram i hånden – ikke kilo. Og sker det, laver jeg mange halve parader, så hesten forstår, den skal forblive let i hånden og bære sig selv. Det er dog helt normalt , man i perioder i hestens uddannelse vil opleve at den bliver stærkere fortil. Men ved man, hvordan man kan løse problemet gennem halve parader, er det ikke et problem. Jo mere uddannet hesten bliver, jo stærkere den bliver i kroppen og jo mere den bliver samlet, jo lettere skal den også blive i hånden.
Vil du have mere inspiration til din træning både af unghesten og den mere rutinerede hest, så kan du købe bogen Digby HER
