Maria Schacht
Juniorer sikrede dansk 5. plads ved EM i springning De danske juniorryttere red med et samlet resultat på 9 fejl en flot 5. plads i hus på springbanerne i Frankrig, hvor 21 hold deltog i mesterskabskampen. Camilla Ernst på Rivaro, Kasper H. Hansen på Silver, Alexandra Sisseck på Baileys-BH og Christiane Tetzlaff på Womack Van’t Oud Vliegeld udgjorde landsholdet. Camilla Ernst blev bedste danske rytter med rent 0 i begge runder af holdmesterskabet. Tysk guld ved EM i springning for juniorer Det blev Tyskland, der trak sig sejrrigt ud af holdmesterskabet ved EM i springning for juniorer. Det var dog tiden, der afgjorde placeringen af guldet, da både Tyskland og sølvvinderne Holland havde 0 fejl. Bronzen gik til Belgien med 5 fejl. Camilla Ernst og Kasper H. Hansen videre til den individuelle EM-finale Camilla Ernst og Kasper H. Hansen er kvalificeret til den individuelle EM-finale søndag. Camilla Ernst og Rivaro er bedste danske ekvipage i klassementet i det individuelle mesterskab. Ekvipagen har samlet 0 fejl og ligger foreløbig på en delt 1. plads, der deles med 9 andre. Kasper H. Hansen og Silver ligger på en delt 24. plads med 8 fejl, mens Martin Dinesen Neegaard på Ramanoff og Christiane Tetzlaff på Womack Van’t Oud Vliegeld begge ligger på en delt 34. plads med hver 12 fejl. Alexandra Sisseck og Baileys-BH ligger på en delt 61. plads med 19 fejl. De 30 bedste ekvipager går videre til den individuelle finale. Danske deltagere ved EM i springning 2010: Ungryttere: • Thomas Hougaard/La Kendra • Rikke Andersen/La Costa • Frederikke Hvidberg-Rønje/Sarah De Saint Pierre Junior: • Alexandra Sisseck/Baileys-BH • Martin Dinesen Neegaard/Ramanoff • Camilla Ernst/Rivaro • Kasper H. Hansen/Silver • Christiane Tetzlaff/Womack Van’t Oud Vliegeld Children: • Tia Maria Kjærsfeldt/Cancan 4