Sidste dag ved military-EM for junior/youngriders

23-07-2017 21:02

Camilla Tiefensee Schrøder

Det danske juniorhold har ligget rigtig godt til hele vejen igennem ved dette military-EM i Millstreet i Irland. Desværre var søndagens ridebanespringning en stor mundfuld, og det lykkedes ikke for holdet at avancere yderligere

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Efter lørdagens terrænridning lå det danske juniorlandshold på en sjetteplads, men det lykkedes desværre ikke at holde den ved den afsluttende ridebanespringning søndag. Det skriver Dansk Rideforbund på deres hjemmeside.

Bedste danske individuelle placering var Sara Bech Strøm på Dicte Aldrup, som desværre måtte indkassere fire strafpoint i ridebanespringningen. I alt over de tre konkurrencer ender Sara med et resultat på 55,40 strafpoint og en individuel 23. plads.

Næstbedste resultat stod Jade Schlichting på Tirs Luckyson for. Også Jade måtte lægge fire strafpoint til søndag, hvilket bragte hendes endelig resultat op på 72,40 strafpoint og en placering som nr. 47.

Anna Bjørn og CTS Twin Peaks udgik desværre i ridebanespringningen.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Tyskland løb med holdguldet, mens det blev en engelsk sejr i det individuelle mesterskab.

Youngrider Tobias Jørgensen på Prior’s Cabbo endte på i alt 121,6 strafpoint og en placering som nr. 36.

 

/DRF

Læs også

Trine Askjær-Jørgensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen