Thomas Bach Jensen
Lars Terkildsen bliver ny landstræner i military og skal stå for undervisningen i springning og dressur. Mia Hastrup bliver landstrænerassistent og skal undervise i terrænridning, mens Karin Semberlund har fået forlænget sin kontrakt som holdkaptajn. Det er tre stærke kræfter, der sammen skal udvikle de danske militarytalenter. Lars Terkildsen blev uddannet berider i 1993 og har fra 2009 med undtagelse af en fire måneders pause været ansat af Dansk Ride Forbund som ponylandstræner i springning. En post, som han fortsat varetager parallelt med engagementet i military. Mia Hastrup har en bachelor i Idræt med fokus på aldersrelaterede træning fra Københavns Universitet, og hun har mange års erfaring i undervisning af børn og unge – primært i terrænridning og springning. Hun rider selv military på 3-stjernet internationalt niveau og har som pony- og junior/ungrytter og senior deltaget i både nationale og internationale mesterskaber, hvor hun bl.a. har vundet NM for seniorer. Karin Semberlund har siden 2007 været holdkaptajn for de unge militaryryttere har nu forlænget sin kontrakt med 2 år. Kilde: DRF.