Nyopstartet: Anky Education Center

12-02-2010 14:57
Den tredobbelte olympiske mester Anky van Grunsven har ifølge en pressemeddelelse idag netop opstartet sit eget uddannelsescenter, der er et koncept, som favner fra begyndere til de dygtigste ryttere

De nyopstartede uddannelsesprogram for ryttere "Anky Education Center" består af flere komponenter. Det handler om dressur, men også om dressur for spring- og militaryryttere! Alle kan lære af Anky og Sjef. Blandt de muligheder, som parret udbyder, er træningsophold på parrets træningscenter i Erp, hvilket flere danske ryttere som bl.a. Michæl Søgaard og Bo Høstrup allerede har haft glæde af. Her kan man få undervisning af Anky, Sjef eller nogle af deres elever. En anden mulighed i deres uddannelsesprogram er "Training Feedback", hvor man via internettet kan få feedback på sin egen træning og dermed kan drage nytte af Anky og Sjefs ekspertise. Så er der også det digitale uddannelsesprogram Anky E-learning! Det er et uddannelsesprogram, der består af forskellige træningsvideoer med Anky og Sjef, der forklarer og underviser fra grundniveau op til udførelse af de sværeste øvelser. Herunder hører der også diverse gode råd med henblik på at undgå og forebygge problemer og fejl.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner