Thomas Bach Jensen
Sammen med sin mor driver 22-årige Sarah Straten et nyopstartet shetlænderstutteri i Vallensbæk, Stutteri Stratensminde. Nogle af ponyerne går på græs i Vallensbæk Mose, men da Sarah og hendes mor i går kom hjem fra en tur til Jylland, hvor de hentede en ny pony, manglede der tre ponyer på folden i mosen.
Sarah fortæller til Ekstrabladet, at de først troede, nogle småpiger havde taget dem ud at gå en tur, men efter en eftersøgning i bil og med hunde ikke har ført til ponyerne, begynder ejerne at blive mere bekymrede. Siden hen fik de at vide, at der var set en bil med en hestetrailer i mosen den dag.
Kilde: Ekstrabladet.