Sjetteplads til Berlin Eagles

19-05-2019 09:55

Camilla Tiefensee Schrøder

Emil Hallundbæks Global Champions League-hold fik fire fejl i anden runde af konkurrencen i Madrid og sluttede dermed på en sjetteplads. Sejren gik til Martin Fuchs og Ben Maher fra London Knights

Copyright Ridehesten.com
Emil Hallundbæk og Chalisco i Madrid. Foto: LGCL presse
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det var en spændende afgørelse i anden runde af Longines Global Champions League Madrid lørdag aften, hvor Emil Hallundbæks hold Berlin Eagles red til start med et lovende udgangspunkt på nul fejl og en foreløbig fjerdeplads.
Holdkammeraten Malin Baryard-Johnsson sprang endnu en fejlfri runde på H&M Indiana, men desværre fik Emil Hallundbæk fire fejl på en ellers veloplagt og energisk Chalisco e. Chacco-Blue/Quidam de Revel. Der røg en bom efter en let berøring ved sidste forhindring i trekombinationen, men resten af Santiago Varela Ullastres 1.60 m-bane blev gennemført uden fejl.

Med sammenlagt fire fejl sluttede holdet på en sjetteplads i den femstjernede konkurrence og ligger nu nummer syv i kvalifikationen med 78 point. Der mangler endnu 14 runder inden den store finale ved Prague Playoffs til november.

Copyright Ridehesten.com
Martin Fuchs og Ben Maher fra London Knights. Foto: LGCL/Stefano Grasso
Nyheden fortsætter efter annoncen

Vinderne af lørdagens LGCL-runde blev London Knights bestående af Martin Fuchs og Ben Maher. Det var en meget tæt afgørelse på tid, hvor de med sammenlagt lidt over et sekund slog Spencer Smith og Scott Brash fra New York Empire, der havde ligget i spidsen efter første afdeling fredag aften.

Se resultatlisten individuelt og for hold

Efter GCL-sejren hoppede den schweiziske toprytter Martin Fuchs videre til endnu en sejr i Longines Global Champions Tour Grand Prix, som blev afviklet samme aften. Se start- og resultatlisterne
 

Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen