Hallundbæk succesfuld i Vilamoura

27-02-2023 06:45

Annika Knudsen Lorentsen

I går lykkedes det Emil Hallundbæk at sikre sig placering i både den 150 cm høje Grand Prix og i den 145 cm rankingklasse i portugisiske Vilamoura. I sidstnævnte blev han nr. 3

Copyright Ridehesten.com
Emil Hallundbæk med Chalisco. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Ved det 3-stjernede internationale stævne i Vilamoura, Portugal, sluttede Emil Hallundbæk i går med manér, da han blev placeret i de to højeste klasser. 

I den 150 cm høje Grand Prix-klasse red han med to tidsfejl i sadlen på Casirus e. Casiro 3/Landor Z og det resulterede i en 11. plads for ekvipagen. Klassen blev vundet af hollandske Niels Kersten. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Den 145 cm høje rankingklasse, hvor der var 47 ekvipager til start, skulle 16 ryttere dyste om placeringerne i omspringningen. Her leverede Emil en hurtig og fejlfri runde i sadlen på 16-årige Chaliso e. Chacco-Blue/ Quidam de Revel og dermed sikrede han sig tredjepladsen. Den danske rytter blev kun overgået af to britiske ryttere, hvor det var Guy Williams der tog sejren. 

Se alle resultater fra stævnet. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner