Nye blog-profiler på Ridehesten.com

12-01-2012 10:31

Signe Wiese

På Ridehesten.com er vi i fuld gang med at udvikle vores nye BLOG, og vi er rigtig glade og stolte over at kunne præsentere vores to nyeste bloggere - Nel ten Stroete og Stinna Tange Kaastrup
Copyright Ridehesten.com
Stinna Tange Kastrup er ny blogger på Ridehesten.com. (Foto: Ridehesten.com)

Vores to nye blogprofiler er begge hestekvinder til fingerspidserne - men i to meget forskellige dele af hesteverdenen. Nel ten Stroete arbejder som som groom hos den danske topspringrytter Emilie Martinsen. Nel deler sin tid mellem Belgien, hvor Emilie og teamet holder til i sommer-halvåret, og Florida, hvor Emilie træner og rider om vinteren. Nel har blogget på Ridehesten.com siden efteråret 2011, og en flittig blogger. Via hendes indlæg kan du bl.a. følge livet ved nogle af verdens største og mest eksklusive ridestævner, men du får også et indblik i den hverdag, der ligger bag en travl konkurrencerytters liv. Vores allernyeste blogger er Stinna Tange Kastrup. Stinna er landsholdsrytter på det danske handicaplandshold i dressur, har med sin gamle pony Labbenhus Snøvs høstet medaljer ved EM, VM og NM. Stinna har netop fået en ny, ung hest, og vi glæder os meget til at følge den nye ekvipages udvikling. Til dagligt går Stinna på gymnasiet under Team Danmark-ordningen og træner hos berider Lotte Straarup. Stinna vil blogge både om sin hverdag og træning, men også fra større ridestævner. Vi forstætter med at udbygge holdet af bloggere, så følg med her på siden.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner