Ny hingsteårgang under rytter

18-02-2010 12:42
De nykårede unge hingste fra de tyske hingstekåringer kan for nogles vedkommende allerede opleves under rytter på internetportalen Youtube, som netop har 5-års fødselsdag
Copyright Ridehesten.com
Den dressurbetonede NRW-fløjhingst 2009 Silbermond (Foto: Ridehesten.com).

Med internetportalen Youtubes 5-års fødselsdag har alverdens medier kigget på, hvor stor betydning korte videoklip har fået for hele verden. Hvem har ikke set moderen med de grinende firlinger i favnen eller pandabjørnen med sin nysende unge - Youtube har givet os et indblik i verdens mangfoldighed. I Hesteverdenen vil man kunne fristes til at sige: Hvem har ikke set Andreas Helgstrand og Blue Hors Matiné? Denne video af den skimlede hoppes kürprogram ved WEG 2006 i Aachen er nu set næsten 9,5 millioner gange! Efter hoppens tragiske død i januar måned er tallet steget stærkt. Youtube og i det hele taget video på internettet har fået enorm stor betydning for hesteverdenen i både avl og sport. Man kan finde både ældgamle og dugfriske videoklip af utallige avls- og konkurrenceheste. Udover vinderridt fra ridestævner er der generelt også stor interesse for at se de helt unge og nykårede avlshingste, når de første gang vises under rytter. Fra efterårets kåringer i Tyskland kan man allerede finde flere af de fremtidens stjerner under rytter. Eksempelvis som i linket til højre med NRW-fløjhingsten Silbermond e. Sir Donnerhall / Ramiro's Son, der rides af en meget ung pige, og bestemt viser talent under rytter.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner