Christine Krogh Frausing
Skribent
Dansk Ride Forbund udbyder en inspirationssamling, for bruttogruppe ryttere i henholdsvist spring og military. Samlingen tilbyder også pladser til folk der ikke er i en bruttogruppe, så længe der er ledige pladser til overs. Der afholdes to ens inspirationssamlinger, som finder sted henholdsvis den 14. marts på Vejle Idrætsefterskole og den 28. marts i Idrættens Hus i Brøndby. Til samlingerne vil dyrlæge Rikke Munk holde foredrag om bedre træning for både dig og din hest som atleter.
Inspirationssamlingerne er gratis og foregår uden hest. Det er muligt for hver rytter at medbringe en forælder, hjælper eller lignende.
Jeg blev dyrlæge fra den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole i 1997.
Under studietiden havde jeg flere ophold på udenlandske universiteter, bl.a. Massey University, New Zealand og University of Guelph, Canada. Derudover arbejdede jeg med islandske heste på Island og væddeløbsheste i Zimbabwe og i Australien.
Efter endt dyrlægeeksamen gik turen til en blandet praksis i Lendum i Nordjylland, inden turen gik til Goulburn Valley Equine Hospital i Australien, hvor jeg gennemførte et internship og udviklede mine kompetencer indenfor medicinske sygdomme og reproduktion, herunder embryo transfer.
Efter endt internship arbejdede jeg en reproduktionssæson som stutteridyrlæge hos Stutteri Viegård i Skals, inden turen atter gik til Australien til endnu en sæson i en stilling som reproduktionsdyrlæge. Efterfølgende gennemførte jeg et ortopædisk internship hos Dyrlæge Svend Kold, Willesley Equine Clinic, Glostershire, England.
I 2001 blev jeg ansat som assistent på Højgård Hestehospital i en sæsonbegrænset stilling. Jeg brugte derfor vinteren på at oparbejde erfaring indenfor medicinske sygdomme hos heste bl.a. via ophold på New Bolton Center University of Pennsylvania, Auburn University i Alabama og Colorado State University.
Jeg blev medejer af Højgård Hestehospital i 2008 og har igennem årene oparbejdet stor erfaring og kompetence indenfor reproduktion, herunder frysning af sæd og embryo transfer. I 2011 blev jeg fagdyrlæge vedr. sygdomme hos heste, hvor jeg skrev hovedopgave om træning af springheste.
Tilmelding for bruttogrupperyttere
Er du bruttogrupperytter i springning, eller har du deltaget ved en af de to foregående militarysamlinger, så foregår tilmeldingen via Go!-fanen.
Tilmeld dig til inspirationssamling den 14. marts på Vejle Idrætsefterskole her.
Tilmeld dig til inspirationssamling den 28. marts i Idrættens Hus i Brøndby her.
Tilmelding for øvrige spring- og militaryryttere
Er du ikke bruttogrupperytter eller har deltaget på en af de to foregående militarysamlinger, men spring- eller militaryrytter på samme niveau, så send meget gerne en mail til elitespring@rideforbund.dk med dit ønske om at deltage i en af inspirationssamlingerne. Er der ledige pladser til samlingen, vil du få besked.