Annette Boe Østergaard
Selvom det var en regnvåd eftermiddag på CapaCity Showjumping Center i Nordsjælland, så regnede det med guld over Jessica Vinther Jensen og Jessica Toelstang, som på hjemmebane vandt de Danske Mesterskaber i ponyspringning. Jessica Vinther Jensen har haft en særdeles succesfuld sæson, først ved Nordisk Mesterskab hvor det blev til guld både individuelt og for hold, et par uger senere vandt hun bronze ved EM. Hos kat. I ponyerne var der spænding til det sidste, hvor, tre ryttere havde klaret alle tre runder fejlfrie og måtte ud i omspringning om medaljerne. Jessica var eneste fejlfrie og vandt guldet foran Martin Dinesen Neergaard og Ida Mundberg Hansen. Hos kat. II ponyerne var det som sagt Jessica Vinther Jensen og Dalestown Suzie Q som løb med guldet foran Louise Tvede Juhl.. Tre ryttere måtte i omspringning om bronze, her blev det Maria Werner som vandt bronzen. For kat. III vandt Jessica Toelstang og Ultra Star suverænt mesterskabet, som den eneste rytter klarede Jessica alle tre runder fejlfrit. Der måtte omspringning til om sølv og bronze mellem Laura Holck og Freja Sidal Mortensen. Freja kom desværre til at ride forkert bane og måtte derfor ”nøjes med bronzen. Det er også værd at bemærke at de tre nykårde Danmarksmestre alle trænes af Hotho Vestergaard på Team CSC. Hothos elever takkede deres træner med at smide ham i vandgraven ligesom de nykårede Danmarksmestre. Billederne fra stævnet kan ses her på hjemmesiden på tirsdag. Medaljefordelingen Kat. III Guld: Jessica Toelstang/Ultra Star Sølv: Laura Holck/ Mr. Limbo Bronze: Freja Sidal Mortensen Kat. II Guld: Jessica Vinther Jensen/Dalestown Suzie Q Sølv: Louise Tvede Juhl/Grange Sandy Bronze: Maria Werner/Ringo Kat. I Guld: Jessica Vinther Jensen/ Nikolina - Sølv: Martin Dinesen Neergaard/Joop Bronze: Ida Mundberg Hansen/Bubble Gum