Ny heste-uddannelse – Ecole de Légèreté!

05-03-2012 17:58
Med start i foråret 2013 udbydes der nu en ny hesteuddannelse i Danmark
Copyright Ridehesten.com
Modelfoto: Ridehesten.com

Drømmer man om at få en uddannelse inden for heste og ridning, og bliver man fascineret af heste som går med en lethed og bæring, hvor man oplever at hele ekvipagen smelter sammen i en samhørighed, hvor hjælperne og kommunikationen er usynlige? Målet for hesten er at få den i balance, gymnasticeret og have en kommunikation som er baseret på lethed. Den 3-årige instruktøruddannelsen i Ecole de Légèreté ved Philippe Karl bliver i Danmark varetaget af hans kone og højest uddannede elev Bea Borelle. Nogle af nøgleordene er: Tøjleføring Opstilling Action-reaction Tempo-impulsion Træning fra jorden Smidighed Lethed Respekt Især action-reaction er en vigtig del i basisuddannelsen i Ecole de Légèreté. Med action-reaction menes en frem-og-ned-søgning, hvor hesten ”tør” tage biddet (men med en meget let kontakt), og forlænge sin hals frem og ned, så hestens nakke og mankeben kommer i samme højde, og overlinjen bliver strukket og smidiggjort med næsen let foran lod. Det trænes og forberedes både ridende og for hånd fra jorden. Først når action-reaction er vel indarbejdet påbegyndes sidebevægelserne, men stadig med fokus på action-reaction og lethed for tøjlen og schenklerne. Har du lyst til at læse mere om Ecole de Légèreté og hvilke krav der skal opfyldes, for at blive optaget på uddannelsen, kan du læse mere på Philippe Karls hjemmeside www.philippe-karl.com. Ligeledes har han også skrevet flere bøger og lærervideoer. Se mere via linkene til højre. Kilde: Pressemeddelelse

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner