Ny forskning: Biddets effekt på hestens mund

18-08-2011 08:46
En ny undersøgelse har set nærmere på, hvordan brugen af bid påvirker hestens kranie
Copyright Ridehesten.com
Modelfoto: Ridehesten.com

Robert Cook, PhD, har netop foretaget en undersøgelse af, hvordan biddet kan påvirke hestens kranie. Til undersøgelsen sammenlignede han 66 kranier fra tamheste med 12 kranier fra vilde heste, for at se nærmere på eventuelle forskelle i området, hvor biddet normalt indvirker. Kranierne blev vurderet på en skala fra 1 – 5, hvor 1 er normal og 5 er mest unormal. Blandt anormaliteterne kan nævnes knogleudvækster og knoglesplinter. Også den første kindtand kan påvirkes af biddets indvirken. Undersøgelsen viste blandt andet, at 62 % af tamhestenes kranier havde knogleudvækster, 61 % viste tegn på nedbrydelse af den første kindtand og hele 88 % af tamhestenes kranier tegn på enten knogle- eller tandskade. Til sammenligning viste ingen af vildhestenes kranier tegn på disse skader. - Der er simpel metode til at finde ud af om hesten har problemer med biddet: Prøv at ride uden bid i en periode og se om der er forskel, udtaler Cook. Studiet ’Damage by the bit to the equine interdental space and second lower premolar’ blev offentliggjort i Equine Veterinary Education. Kilde: The Horse Læs hele undersøgelsen via linket til højre.

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen