Ny dressurunderviser og mulighed for banetræning i Fredericia

29-01-2011 10:51

Signe Wiese

Fredericia Rideklub har fået ny dressurunderviser tilknyttet og klubben indbyder også springryttere til banetræning
Copyright Ridehesten.com
Der er mulighed for banetræning i Fredericia d. 3. februar. (Foto: Ridehesten.com)

Fredericia Rideklub oplyser, at man har indgået et samarbejde med berider Bjarke Raghner. Bjarke Raghner er uddannet i Tyskland hos danske Palle Thomsen og har senest arbejdet for den danske landstræner Rudolf Zeilinger. I Fredericia glæder man sig over samarbejdet og over, at man fremover vil kunne tilbyde så kompetent og velkvalificeret dressurundervisning. Bjarke Raghner vil undervise i klubben hver tirsdag. For springrytterne er der mulighed for at komme til banetræning torsdag d. 3. februar. Banen er åben fra kl. 8 og der vil være mulighed for at købe kaffe, rundstykker og frokost i klubbens cafeteria. Banetræningen koster 50 kr. / hest. Yderligere information om både dressurundervisning og banetræning kan fås hos Fredericia Rideklubs daglige leder, berider Tommy Lundby på tlf. 5127 6727 Kilde: Fredericia Rideklub

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner