Nu starter Firkløverets Avlerklub for alvor

01-04-2022 15:43

Annika Knudsen Lorentsen

Fra i dag kan man officielt blive en del af den nye avlerklub under Firkløverets Springakademi, som er et nyt tiltag i akademiet, der skal sikre et godt samarbejde mellem springrytterne og avlerne

Copyright Ridehesten.com
Avlerklubben er det nyeste tiltag under Firkløverets Springakademi. Foto: Firkløverets Springakademi

Firkløveret Springakademi har valgt at starte en avlerklub for at skabe en helhed mellem Danmarks springhesteavlere og akademiets ryttere. Akademiets avlerklub er en selvstændig afdeling, som under navnet Firkløverets Avlerklub, vil kunne deltage ved akademiets clinic mm., og på den måde lære akademiets ryttere at kende og sparre med hinanden avlere og ryttere imellem.

Det er fra i dag den 1. april muligt at blive en del af avlerklubben, og initiativtagerne håber, at mange avlere vil støtte op omkring dette nye tiltag, så der kan blive skabt en unik avlerklub i springsporten.

Når man er en del af Firkløverets Avlerklub, bliver man en del af en klub, som samarbejder med Firkløverets Springakademi. Det betyder: 

  • At man har mulighed for at deltage ved Firkløverets Springakademis clinics.
  • At man kan lære rytterne i Firkløverets Springakademi at kende.
  • At man har mulighed for at etablere et samarbejde med rytterne i akademiet med råd og sparring fra akademiets bestyrelse.
  • At man har mulighed for at opbygge et netværk med andre avlere.
  • At man har mulighed for at komme med input til tiltag i avlerklubben, som kan være til glæde for hele gruppen.
  • At man kan deltage i andre arrangementer afholdt af Firkløverets Avlerklub eller Firkløverets Springakademi.
  • At man får sit navn på Firkløverets Springakademis hjemmeside med en beskrivelse af ens stutteri, avlsmål eller lignende, samt link til ens egen hjemmeside eller kontaktinfo.

Læs mere om avlerklubben og bliv en del af den her.

I denne weekend holder Firkløveret Springakademi clinic hos Riders Cup, og her er alle selvfølgelig velkommen, også avlere der er interesseret i at vide mere om akademiet og den nye avlerklub.

Christine Krogh Frausing

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Christine Krogh Frausing