Neergaard i top af 150 cm i Oliva

12-11-2022 17:02

Annika Knudsen Lorentsen

Ved det internationale stævne i spanske Oliva, har Martin Dinesen Neergaard i dag vist særdeles god form, blandt andet med en 6. plads i den 150 cm høje rankingklasse

Copyright Ridehesten.com
Martin Dinesen Neergaard med Carpe Diem van de Geeneinde Z. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Dagens højeste klasse ved det internationale stævne i spanske Oliva var en 150 cm-klasse, og her lykkedes det Martin Dinesen Neergaard at ride fejlfrit på forhindringer, dog med 2 tidsfejl.

Det gjorde han i sadlen på den bare 8-årige Carpe Diem van de Geeneinde Z e. Connor 8/ San Patrignano Cassini. Det var en særdeles krævende bane, hvor hun fire ekvipager kom fejlfrit igennem ud af de 64 ekvipager, og dermed placerede Martin sig som nr. 6 med sine 2 tidsfejl. En enkelt rytter gennemførte med 1 tidsfejl, og placerede sig derfor lige foran Martin.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Sjettepladsen er ikke den eneste gode placering Martin har opnået i dag, for han blev ligeledes topplaceret i den 140 cm høje Silver Tour Grand Prix. Det gjorde han i sadlen på Conterno-Blue PS e. Veyron/ Chacco-Blue med fire fejl i omspringningen. Ekvipagen endte som nr. 7 ud af 55 ekvipager. 

Flere danskere er ligeledes blevet placeret i de øvrige klasser i løbet af dagen.

Find alle start- og resultatlister fra stævnet. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner