Signe Wiese
Ridehestens fotoarkiv rummer knap 2 millioner billeder og går helt tilbage til slutningen af 1970’erne. Blandt de utallige billeder gemmer sig nogle sande perler, fyldt med gode minder fra dansk avl og ridesport. På Ridehesten.com kan du fremover glæde dig til at se eller gense de nostalgiske billeder, når billederne - og ikke mindst historien bag dem - bliver præsenteret. Vi starter serien med et nostalgiske billede af manden, der startede det hele; Jørgen Bak Rasmussen. Magasinet Ridehesten og Ridehesten.com hører hjemme hos Mediehuset Wiegaarden i Hobro, og manden bag Wiegaarden er Jørgen Bak Rasmussen, som de fleste nok har set til stævner, kåringer osv. - altid bevæbnet med adskillige kamerær og ikke mindst flødeboller! Jørgen Bak Rasmussen er oprindeligt uddannet elektriker, men kastede sig hurtigt over fotograferingen. Han startede i det små med at fotografere køer og heste under firmanavnet "Wiegaardens Fotostudie". I 1995 startede han magasinet "Ridehesten Hippologisk i Avl & Sport", og siden er adskillige andre blade kommet til, ligesom Mediehuset Wiegaarden i dag også er en driftig grafisk virksomhed. Billedet her er fra 1988, og med Jørgens egne ord, viser det ham hvor han allerhelst vil være: - Ude i "marken" med et kamera! Du kan se mange flere Nostalgiske Perler via linket til højre, hvor du også har mulighed for at komme med en kommentar til billederne.