Nørhedens pony Klaus er blevet 35 år

15-02-2022 18:37

Annika Knudsen Lorentsen

Ponyen Klaus har taget flere ryttere til højt niveau i ponydressur, og både Maria og Mathias Nørheden har redet mange stævner på ham, og med begge blev han B-pony. Nu nyder han sin pension og er frisk i en alder af 35 år

Copyright Ridehesten.com
Klaus var en særdeles populær pony. Foto: privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

– Det er dejligt at kunne holde liv i ham, og han er frisk og frejdig, indleder 31-årige Maria Nørheden Johansen, som fik Klaus da hun var 9 år. 

Før Maria fik Klaus havde han gået med to andre ryttere, som begge havde gjort ham til B-pony. Det samme lykkedes for Maria og efterfølgende Marias lillebror Mathias, som dog blev mere interesseret i springningen inden ponytiden var omme. 

Copyright Ridehesten.com
Klaus bliver altid glad når han ser fodervognen eller hvis han hører en pose rasle. Foto: Privat

– Da Mathias stoppede med at ride ham, fik min kusine part på ham og han blev elevpony hos os. Han har været elevpony i mere end 10 år og lært mange ryttere at ride. Det er ikke længe siden, at en mor kom her med sin søn, der skulle starte til ridning, og da hun så Klaus, spurgte hun om ikke det var ham, som hun også havde redet på engang, fortæller Maria og fortsætter: 

Nyheden fortsætter efter annoncen

– De sidste 4-5 år har han nydt sin pension sammen med en af familiens andre ponyer. De går sammen hos naboen og hygger sig. 

Copyright Ridehesten.com
Maria og Klaus. Foto: Privat

Klaus var en rigtig god kammerat på dressurbanen, selvom det til tider krævede en lang opvarmning. 

– Han var sådan en pony man skulle ride en time og så lige pludselig så føltes det helt rigtigt. Så kunne man bare sidde stille, ride opad midterlinjen og vide, at han bare gik som han skulle. Han var en totalt charmetrold, når han gik opad midterlinjen, slutter Maria. 

I år kan Klaus fejre sin 35 års fødselsdag. 

Copyright Ridehesten.com
Selvom Klaus er rigtig gammel trives han og er glad. Foto: Privat
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner