Norge tog guldet i NM

28-04-2018 06:18

Camilla Tiefensee Schrøder

Det lykkedes ikke det danske springlandshold at holde føringen i Nordisk- Baltisk Mesterskab ved Drammen Spring Tour, hvor de måtte "nøjes" med sølv

Copyright Ridehesten.com
Pernille Tribler og Alfina 3. Foto: Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det danske NM-landshold bestående af Christian Vang Lauridsen/Caletta S, Maria Hjorth Frederiksen/Duble, Pernille Tribler/Alfina 3 og Robin Grauff-Jacobsen/Chasse lå på førstepladsen efter torsdagens indledende runde i NM, men i fredagens finale blev de overhalet af nordmændene, som endte med at løbe med guldet.

Efter første runde stod både Danmark og Norge med nul fejl, mens danskerne var hurtigst på tid. Men i anden runde var eneste fejlfri dansker Pernille Tribler og Alfina 3, mens Robin Grauff-Jacobsen og Maria Hjorth Frederiksen begge havde fire fejl. Hermed blev det samlede resultat 8 fejl for danskerne. 
Det norske hold formåede at blive noteret for kun en enkelt tidsfejl, og dermed vandt de mesterskabet.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Se resultatlisten.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner