Sanne Kolind
Sportsrideklubben Randers var dekoreret med græskar, spøgelser og orange og sorte farver, da der i weekenden blev afholdt Halloweenstævne i springning for heste.
Lørdag var der i udvalgte klasser en gave til én rytter. Der blev givet en flaske vin til; En flot Equipage, En rytter med god stil og en heldig/uheldig rytter.
Men én sponsorpræmie fik rytterne i LC til at ride ekstra hurtigt – det var en billet til Hingstekåringens Gallashow i Herning. Kun halvandet sekund skilte de nr. 1 og nr. 3 i klassen. Men vinderen af klassen blev Lea Rix Jalum på Tagat, som fik 0 fejl i tiden 19,04. På 2. pladsen kom Sandie Lausten på Isabella af Mindet med 0 fejl i tiden 19,68 og på 3. pladsen kom Ida Marie Madsen på Cassiopeia med 0 fejl i tiden 20,83.
I LB1* var der sponsoreret dækken fra Tebbestrup Rideudstyr. Dette blev vundet af Rebecca Zarra Benzon på Replay M, som red omspringningen med 0 fejl i en overlegen tid på 24,49 sek. Hun blev efterfulgt af Lykke Andersen på Dortheasmindes Fozy Lady som også havde 0 fejl i tiden 28,63 sek.
På 3. pladsen kom Julie Bjerregaard på Emmy Lou 8, med 0 fejl i tiden 29,23 sek.
Lørdagen blev sluttet af med en MB2**. Denne blev vundet af Sanne Amstrup på Que Tal med 0 fejl i tiden 28,41. Både 2. og 3. pladsen gik til Torben Frandsen på Gazell Nørgaard og Corona, med 0 fejl i tiderne 31,10 og 31,39 sek.
Billeder fra stævnet kan ses her på siden