Tina Lund gjorde næsten rent bord i Sønderborg

21-04-2008 14:18

Stine Gertsen

Sønderborg Rideklub (SØR) har i denne weekend afholdt landstævne i springning med deltagelse af topryttere som Daniel Cassøe Jakobsen og Tina Lund.

Sønderborg Rideklub har de seneste år afholdt landstævner i springning med stor succes. Dette har kun kunnet lade sig gøre eftersom klubben i år 2000 flyttede til nye faciliteter på Huholt - og nu fremstår som et af landets flotteste ridecentre i Danmark. Masser af mennesker besøgte Sønderborg denne weekend for se nogle af landets bedste ryttere konkurre i klasser fra LA til SB. Weekendens landsstævne var optakten til klubbens markering af sit 80 års jubilæum i 2008 og der var gratis adgang til stævnet. Tina Lund udviste storform ved weekendens landsstævne i SØR og har været vanskelig at komme forbi med sejre i næsten alle klasser ved stævnet. I SB-klassen Lørdag var Tina Lund overlegen og indtog fire ud af seks placeringer med hestene Winny The Blue D´Ive, Chubon Ravnes-Have, Rosina Mosebo og Citeaux, Først nævnte vandt Tina klassen på mens en stærkt ridende Daniel Cassøe Jakobsen indtog anden pladsen på Raider Holmen. Tina Blev både tre, fire, og seks, Jennifer Fogh Pedersen sneg sig ind på 5 pladsen med hingsten Ulrich Z. Ved søndagens SB klasse var det igen Tina Lund der trak det længste stå, Chubon Ravnes-Have vandt hun på foran Carsten Ganderup på Liwe Star og med sig selv på A-Dur R på tredje pladsen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner